Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
hørt mig ringe. Biot de nu ikke maa komme
herud i dét samme!" tænkte jeg ved mig selv.
Jegör havde imens faaet sin Overfrakke paa og gik;
jeg lukkede selv Døren i Laas efter ham.
Jeg var nu alene tilbage med dem, og det gøs
i mig ved Tanken om, at jeg straks skulde til
at tage fat. Hvorledes? Ja, det vidste jeg endnu
ikke. Jeg vidste kun, at det nu var forbi med det
hele, at der ikke mere kunde være Spor af Tvivl
om, hvorvidt hun var skyldig eller ikke, at jeg nu
straks skulde straffe hende for det og gjøre Ende
paa mit Forhold til hende.
Før havde jeg endnu af og til vaklet med
Hensyn til, hvad jeg skulde tænke, idet jeg sagde
til mig selv: „Maaske er det dog ikke sandt,
maaske tager jeg Fejl." Al denne Uvished var nu
forbi, og der kunde ikke mere være Tale om at
skifte Mening. Det var jo saa klart som Dagen.
At sidde her alene med ham ved Nattetide i min
Fraværelse! Saaledes at kunne glemme ethvert
Hensyn! Eller værre endnu: denne Dristighed og
Hensynsløshed, hvormed man begaar Forbrydelsen,
skal maaske kun tjene som et Skalkeskjul, føre
Mistanken paa Vildspor og tale for Vedkommendes
Uskyldighed! Hvilke flere Beviser behøvedes der
vei saa ? Der var ikke Spor af Tvivl! Jeg
frygtede kun for, at de skulde undslippe mig, skulde
finde paa en Udvej, og ikke biot berøve mig
Beviserne paa deres Brøde, men endogsaa Muligheden
for at kunne, bevise dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
