Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Og for saa hurtig som inulig at fange dem
jnde i Salen, hvor de sad, uden at komme
igjennem Salonen, som stødte op dertil, gik jeg paa
Taaspidserne og lagde Vejen igjennem Korridoren
og Børnenes Værelser. I det første sov Drengen; i
det andet, hvor Smaapigerne laa og sov,
bemærkede jeg, hvorledes Barnepigen gjorde Mine til at
vaagne. Jeg forestillede mig, hvad hun vilde tænke,
naar hun erfarede det hele, og det gjorde mig saa
ondt for mig’ selv, at jeg ikke kunde holde Taarerne
tilbage; for ikke at vække Børnene, løb jeg igjen
paa Taaspidserne ud i Korridoren og derfta ind
i mit Kabinet, hvor jeg kastede mig ned paa
Sofaen og brast i Graad.
„Saadan en retskaffen Mand, som jeg altid
har været! Et Menneske, som hele sit Liv
igjennem kün har drømt om Familielivets Lykke; en
Mand, som endnu aldrig har været sin Hustru
utro! Og saa . . .! En Moder til fem Børn . . ,
sidder dér og omfavner .denne Musikant, biot for
hans røde Læbers Skyld . . . Nej, det er ikke
noget Menneske, det er en Tævehund, en gemen
Tævehund! Ved Siden af det Værelse, hvor
Børnene ligge og sove . . . Dog, det er ogsaa sandt,
hendes Kjærlighed til dem har ikke været andet
end Hykleri fra først til sidst! ... At skrive
saaledes, som hun skrev til mig! Og saa med denne
Frækhed kaste sig om Halsen paa den første, den
bedste, der melder sig lige fra Gaden! Ja, hvad
snakker jeg vei om, maaske er det hele Tiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
