Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
iscer havde staaet under Sverig — under Olaf den Helliges Regering
(1015—1080) gave sig under Svensterue, udvidede disses Magt sig
efterhaanden over de tilgrceudsende Dele as Lapmarkcrne, men endnu
1335 hørte Pitea til Norge, eller i det Mindste gjorde dog Norge
Fordring derpaa. Først 1350 vare Svenskerne komne saavidt, at de
indviede en Kirkegaard i Torneä1). Det var ogsaa kun efterhaanden,
at Svenskerne trængte saa høit mod Nord, derved bleve chetierne, der
havde boet i Vestek- og Østerbotti fortrcetigte fra Vestsidett af dets bet-
uiske Bugt, og derved kom Svenskerne i Verorelse med Lappertte og be-
gyndte at underlægge sig disse2). Under Maguuts Snnek synes Be-
gyndelsen at være stet til at berøve Nordmaendene Finmarkcn. Da han
blev afsat i Norge, fik hati til sit Underhold Halogalaitd samt Jsland,
Feeroertte og Hetland; han har nu rimeligvis sat svenske Fogeder til at
inddrive Finueskatteu, sont fulgte med Halogalaiid, og derved banedes
Veie-i for svenske Kjøbmænd, isæ1· Birkarleue, der siden Magnus Ladulaat3’
Tid havde faaet Indpas i det sinske Lapland, til ogsaa at vinde Ind-
gang i Lapmarken Øst og Nord for den botuiske Bugt-M Under de tre
Rigers Forening tænkte Unionckougerue kun lidet paa i hine fjerne Egiie,
som de næsten manglede Interesse for, at skjelne mellem Svettsk og
Morsk, saameget mere sont de for en Del laa bekvennnest for cverig, af
hvilken Grund det ogsaa vat at Crik af Pomniern gav Ertebiskoppeit
as livsala, under hvem det svenske Helsingland ho1te, Besaliiig til at drage
Omsorg for de hedenske LappetsOmvendelse, skjøndt de for største Delett
horte under Throndhjents Stift«). Da Uuionen opløst-M havde Seen-
skerne faktisk tilegnet sig Landet mellem Kjolett og deri botnisie Bugt.
Det var vist ikke alene christelige Hensyn, sotit bevægede dets stot«e Gustav
Vasa og hans Efterfølgere til med saa stor Iver at tage sig afLarpernes
Omvendelse; ved at anlcegge Kirker i Laplatid hievdede de Territoriet som
sit. Ligeoverfor fremntede Magter stræbte de ogsaa at give sig Udseende
af at være Lappernes Overherrer« I et Veskhttelsesbrev, som Gustav
Vasa 1551 udskedte for Lapperne mod de rinssiske Skattettrevere, nævner
han ikke alene saadanne, soin bo i senere svenske Lande, men ogsaa dem
i Varanger, Alten, Ofoden o. fl. Steder i Norge5). Samme Frem-
gangsmaade brugte Carl den niende, han lod i Fredeu til Teusin (1585)
Rusland aftraede sig sine Fordringer-—- som deii hverken lovlig havde der
eller andetsteds-—- til at krcevc Skal af Lappmie Vest for Buggefjordeu.
1) Schjotiiitg 110 fs.
)ctnn1860,339. Snorro 65 (124) 270 (431).
s) Schjoning 123 fj.
«) Sthjonitig 128.
z) Art-idsson hantllkngak til uppiysning ak Finlnntls httlttetc stockt1.1835« 8,9().
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
