Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Han udstrakte derpaa disse i sig selv nghldige Fordringer til at gjælde
hele Finmarkem lod sine Fogeder oplraeve Skat fra Thssjorden og videre
mod Nord og Øst (1610), gav den nys anlagte Stad Gotebokg Ham-els-
privilegier i Finmarlen, antog Titel af Lappernes Konge og lod en
hollandsk Lærd; der havde et Kort under Arbeide, meddele saadanne Op-
lysninger, der skulde gjøre det klart for Alverde11, at Finmarlen hørte
til Sverig· J et Par hundrede Aar var nu dette theseit bleven drevet
deroppe, uden at de thdske Konger i Danmark, der saa skammelig for-
somte Norge, havde gjort det Allertnindste for at hævde dette Land sine
retmaessige Besiddelser. Meit nn var Christian den fjerde bleven Konge,
hcm havde 1599 foretaget et eventyrligt Tog til hine nordlige Egne,
og da han var bleven bekjendt med de svenske Anmasselser, paaforte
hati Sverig den saakaldte Kalmarkrig (1(311——13), der endte med Freden
i Sjorod 1613, hvor det bestemtes, at Sverig skulde asstaa sra fine
nbegrundede Fordringer, nden at dog Grændsett mellem Rigerne be-
stemtes. Dette var en stor Fordel for Sverig, som ikke heller opgav
sine Planer; Danmark forsomte atter Norge, og da endelig Grændse-
sorholdene ordnedes 1751, havde Norgc mistet store Landstrækninger;
Grændse11 blev trukken, hvor den endnn er mellem Norge og Sverig
med Finland; Norge sik vel Kantokeino, men maatte asstaa Utsjoki,
sont Svenskerne havde tilegnet sig ved deres Missionsvirksonilsed l)-
Havde deri danske Styrelse as Norge vceret fordærvelig for dette
Land med Henshti til Greendsesorholdene til Sverig, den var det ligesaa
med Hensysi til Rusland. Under Wladiittir den Store havde Rntkserne
naaet det hvide Hav, og muligviis var Bsarmeland, der dog forst 1270
underlagdes Novgorod, allerede i det llte Aarhundrede bleven dette, i
det Mindste tildelc og af og til, skatskyldigt, men dog vedblev indtil ind
i det trettende Aarhundrede, ved hvilken Tid Bjarmelandstogene ophorte
(12·22), Norges Herredømme over Lappertie at vaere nanfeogtet, ndeit
forsaavidt chener og Karcler feidede paa dem, og Norge, der dengang
sonderlemmedes af ødelæggende Borgerkrige, var ude as Stand til at
forsvare sine lapske Undersaater, som det burde. Folgeit deraf var, at
Karelertie krævede Skat as Lapperiie i det ovre Karelieit, den nordre
Del as det ovrc Savolax og i Storstedeleir af Uleaborgs Len, og da
Rnsserne undertvang Kareleriie, som christnedeo 1227, tilegnede de sig
disses Fordringer paa Overherredonnne over Lapperne. Kort ester
trængte Mongolerite ind i Rntzland og erobredc det (124()), og vel astog
derved Russernes Magt, men paa den anden Side bleve disse derved til-
l) Dalin, Geschichte des Reiches Schtveden. Rostocktr.Greisstvalde 1763. 3, 2s«
254 s. Det Finmartisle Magazitts Samlinger. Kbbv11. 1790. 18ss. 51.
Nhe danske Maga3i11. Kbhtm 2, 118. Stoclsletb 282s. Settjekn1,75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
