Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skyndede til at drage mere mod Nord, hvorved de øvede et Tryk paa
Karelcrne, som nu soretoge ødelæggende Plyndretoge ind i Finmarken
og tilser langs Kysterne, uden dog endnu at sætte sig fast i Landet.
Vel var Norge nn kommen til Ro efter Borgerkrigene, men Kongeii
maatte dog have megen Opmærksomhed rettet paa Prætendenter og
kunde ikke nok varetage sm Tarv i disse fjerne Egne. Plyndre-
togene vedbleve, og man kan med Rette betragte dem som en Gjen-
tagelse i omvendt Skikkelse af og Gjengjaeldelse for de gamle Bjarme-
landtztogr. Følgen heraf var da ett Krig mellem Norge og Rusland,
der endtetz med en Fred 1326, hvorved det bestemtes, at Grændsen niellein
de to Riger- skulde vedblive at være den samme, som den fra gammel
Tid as havde været; og det overlodev til Norgc at fastsætte den. Denne
fastsaties da saaledes, at Rusland maatte kræve Skat as Kareleriie indtil
Lhngstuen (en Holm S. O. for Burde) ved Soeii og til Maalttelven
oppe i Landet, Norge derimod af Laps-dets og Vlandinger indtil Trjanema
(Tetrina ved det hvide Hav) og Veleaga eller Veleaa (Oen Voljo, lidt
Øst for Kandalax). Men dette Fælledsdistrikt gik efterhaanden over til
at blive aldeles rugsisk. Dels begyndte i det femtende Aarhundrede
rnssiske Missionaerer at udbrede Christendommen blandt de hedensle
Lapper, og det laa nær nok, at betragte de Lapper, der saaledes eller
ved Overtrædclse fra den romerske Kirke til deri græske, hvilket navnlig
skal være sket med mange under de sorargelige Stridigheder om den
throndhjemske Erkebispestols Befæstelse efter Aglak Bolts Død 1450,
vare blevne græske Christne, som ruvsiske Undersaater1), deltt vare
Uniontzkongernevi Opmærksomhed ganske rettet paa Danmark og paa
Kampe med eller Udvidelse i Tydskland, at de ikke agtede paa disse
fjerne Egne. Samtidig var det, at Jvaii Wasiliivitsj den første
(1462—1505) afkastede Mongolernes Aag 1480 og bragte da ny Kraft
ind i det russiske Rige. Ved den Tid synes Nordmaendene at være op-
herte med at optræde Skat i Fælledsdistriltet, hvorimod Russerne vare
desto mere agtpaagivende, en samtidig Forfatter siger: ,,Mos·koviterne paa-
staa, at de have Skatteret over de vilde (nordligste) Lapper, hvilke-i
Paastand vel ikke i for og sig er rimelig, men dog ikke er saa forunderlig,
naar man betænker, at samme Laps-er ingen andre Naboer have, som
fordre Skat af dem.« Et tilsyneladende Paaskud til at hævde det oft-
lige Finmarken som sin Eiendom fik Ruslaitd ved Teusinsreden 1595,
. hvor det asstod til Sverig sin Skatteopkrcevningsret Vest for Vugge-
45
l) Provsi Deinboll siger vel, at saavidt videe« er der ingeti Lap gaaet over til
den græske Kirke siden Christendommene Indførelse i Finnmarken (Vndstitlen
5, 642), men dette turde dog kuit angaa de sidste Aarhundreder og de norske
Lapper alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
