Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
en Qdemark, som dog af og til besogtes afBirkarleue paa deres Handels-·
reiser til Lapperiie, og hvor ringe befolket denne Egn endnu iBeghndelsen
af det fjortende Aarhundrede var, kan bedst sees deraf, at Landet sra
Skellefteä til Ulea 1327 deltes imellem Kongen, Erkebisioppeii og to
Privatlllwlld og blev af hin givet de andre til Opdhrkning. Eii ensomt-
beliggende Nybtsgd fandtes dengang i Tornec«c, hvortil noget senere kom
Luleä (14de Aarh.) og Calix. Storsiedelett af Vesterbotiio Steukirker ere
anlagte af Birkarleiie ved Aaret 1500. Vi kunne saaledes for-følge
Lapperites Uddrivelse fra Khstlandet, i det Indre holdt de sig derimod
langt længere ned mod Shd, og i det 11te Aarhundrede omtalcr Adam
af Bremen, at de havde deres Hovedstede i Helsingland og derfra vare
udbredte mod Syd ned i Dalarue, ja helt ned iVeerineland, hvis Navn
som ovenfor bemærket er lapsk, og som ikke meget længe iforveieii var
begyndt at bebyggec l)-
Fra det 13de Aarhundredes Slutning as bleve Laps-ende imidlertid
Gjenstand for et langt haardere Tryk og eu langt voldsommere Vehaiids
ling end nogensinde for. De svenske Konger havde tilegnet sig Over-
berredommct over Lapper11e, enten fordi disse, som det paastaaes, havde
anerkjendt Upsalakongernes Overherredomme2) d. e. lovet at betale dem
Stat, naar de sornroligedes ved deres Plhndretoge, eller af blot Herske-
syge uden nogensomhelst Grund. Da nu Sverig var kommen under
Foltenngeaettens dygtige Fhrsier«, kunde den anden og dygtigste af dem
Magnuc Ladnlaas (1279—1290) ikke sinde sig i, at Lapperiie saagodtsom
kun i Navii vare ham under-givne, men i Virkeligheden vare frie. Han
holdt det imidlertid ikke for raadeligt eller gjorligt at sende Tropper op
i hine ode Egne og tænkte, at han snarest ved Privatnnend kunde overtale
eller tvinge dem til Underkastelse, og lovede derfor omtr. 1277 dem, som kunde
bringe dem under den svenske Krone, at de maatte saa dem under deres
eget Veelde under dennes Overherredomine. Derved vare de saakaldte
Birkarle ham behjaelpelige 3).
l) Adam Vr. ll)3. Aan. 1845, 169. Djurderg, destnslttu dsrer Srearttm
stoetch· 1808. 3, 226 s. Geijer 1, sl- 76—82. Grave. dsrersist ak duk-
tnkens tilstnnkl i Nat-istand under entldolsitn Udenrartvet. Udsaim 1851, 11.
Huen-ell, diss. de nrhe Lu1e. Ude-. 1731. s. 22. Knix-non Vdotn. 1. 276«
Kovser, Norges Hist. 1, 211. Mening f. foclet 15,19. Lmtmäius
forts. 482. Oldnordiske Sagen-, Kbhvn. 1837· 12 s. 187. 198« Olas d.
Hell. 1, 287. Petersen 199· Rasn, Nord. Kempehisiorier. Kbhoit· 1822.
1.e.134. Renterdahthenstakvrkanohistoria. Lund1838,1,109. senjekn
1, 70. Schoniug 103 f. Schoning, Norsi. Opr. 215. skand. bitt. 11,
110. Snorro 23 Te. 37) 27 (c. 4s) 45 (84) 270 (431). Soekres Saga
Kbhvir. 1834. c. 12. 7) Hogstr. 549. Læst-det korts. 489.
I) Hogstr. 549 f. Læstnrt. korts. 487. Poktnsn etetzike·14. suomi1860.
34 (hdor dette Brivilegiums Exisieiis betvivleo as Liudslrom).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
