Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6·1
Hvetit disse Virkarle vare, er ikke ganske klart. Efter Nogles For-
mcning (f. Ex. Porthan) sknlle de have deres Navn af Sognet Birkarla
i Tavastland, en Kant af hvis Annex Harjn, Percejnnda kaldet, siddet- sig
frem bag Teisko Capeltiiettighed, hvor Lapper have boer. Det formenes
da, at Beboerne af dette Sogn have paataget sig Lappernes Underkastelse
i Finland, og at de efter at have fordi-evet dem fra Kysten havde iFor-
ening med Andr-, der havde sluttet sig til deres Handelsfelskab, besat -
denne baade Øst og Vest om deri botniske Bugt. Efter Andres For-
mening herskede de egenlige Birkar—le blot iOsterbotn, hvorimod et andet
Handelcfelskab, communitus Uplandioe, drev samme Forretninger i Mor-
botn og Besterbotn og blev ogsaa kaldt Birkarle eller Virkekarle d. e.
Handelstnaend Støttende sig til denne sidste Betydning af Ordet (p01-.
knloli er paa lapsk = Borger, og det gamle svenske Ord bjeiskn betyder
tjobslaa), forkaste Andre Navnets Afledelse af Virkarla og forklare det
blot om Handelstmtend iAlmiiidelighed1). Hvorledes det nu saa er, nok
er det, at Virtarleiie boede iVesterbotn, før der blev anlagt Stceder der,
og levede af Handel og as at undertrykke Lapperne. Med Vold og List
fatte de Kongens Ønske igjennem, og de fleste Lapper gik ind paa at
betale Kongen Stat. Det var jo meget betvemt for disse Kjøbmænd
istedetfor at afkjvbe Lapperne deres Varer«, at berøve dem dem ganske
eller for største Delett nnder Navti af Stat, thi den Afgift, de erlagde
Kongen mod Netteii til at opkrceve Stat, var kun ringe. De herskede
med Vold over- Lapperne, agtede ingen Ret og tilføiede Lappertte de
blodigste Fornrettelser og Stjeendigheder, thi de vare saagodtfotti Landetc
uindskrænkede Herrer-. Den Misttetikelighed, sotn de ellers saa godlidende
Lapper have til alle Embedsmaend, stammer fra den Tid, da de plagedes
af Birkarlene, Kongetts Skattefogeder —’).
Birkarlene vare de første Nybyggere, som nedfatte sig iLapmarkerne,
Unteä, Pitea, Lnlcä, Calix og Tornea stamme fra den Tid, om disse Staeder
end først siden fik Kjvbstadsret, thi Birkarlene sorfogtesaalcenge fonimnligt
at hindre dette, at ei Andre skulde flytte hid og dele Rovet med dem,
derfor blev Pitea først Kjvbstad 1621, Lnlea 1622. De nordligere af
de ncevtite Byer fik først deres Jndvaanere. Birkarlene boede ved Kystett
og gjorde derfra Handelsreiser op iLandet, hvorheii Normaendenes Finne-
fcerder ei mere foretoges. De havde Enevceldet ber, og dette git i Arv
til deres Efterlomntere· Da nn senere svenske thyggere indvandrede,
l) tll-o tldnlngnn Ado 1778,149.156. Høgstr. 550. Læstndins» jonrnal
oss-er misslonskesor l Lappmkntlcecr 2 nnpl stor-lett. 1836, 78 sto. korts. 492«
poktlioii de ltjm 21 sf. 37 sf· Stocksentns diss. cle Vestkobotlinla sad.
fnise- Torner. Uds. 1731. 23. Suoml 1860, 1 sf. 183 ff.
2) stnsjllngak rak. skand. tilst. stoekh« 1848· 29, 26. Høgftr. 550. Læst.
korts. 493. Pokltiau rlc Ulkc· 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
