Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Liiii eller Øst Tavastlaiid og Sydoest Savolax) aldeles ubehoet, og St-
Mikael, der anlagdes omtrent 1320, var i over et Aarhundrede det eneste
Sogir i Savolax, hvortil først 1442 lom Jokaö. Ligesaa var Grændse-
landet mellem Kareleriie og Savolaxer11e, den 15 Mil brede og ligesaa
lange StrceMing fra Pieljsjaervi og Hoytiteinen til de savolaxste Sner, i
det 14de Aarhundrede en Ødeniart« hvor kun Lapper boede, og endnu
paa Reformatioan Tid var deri nordlige Del af Savolax· (Egneii om
Knopio) en Ødemark og Lapmart, ja det synes, som om der endnu 1550
boede Lapper helt ned til Tavastland eller i dettes nordligste Egne, thi
1550 klagc Jndbhggerne i Ioemste over den Nod, de maa lide as Lap-
perne!). Længere mod Norsd havde KvCenerne og Kareleriie, der ved
1350 onitaleo boende ved Ulea og Kemi, fortrængt dem; Kolonisationen
i hine Egne begunstigede-3 af Bistoppeii af Äbo. Hvor sent imidlertid
disse Egne bebyggedes, laii man slutte af Kirkerne-S Anlæggelse, endnu
1329 nævne-S lnn Salo og Kcmi Kirker, først 1477 koni dertil Jjo og
1490 Liniingo, men endnu ingen flere inden Reformationen2). Det
har knn været enkelte frenistiidte thhgder, der vare komne saa langt
mod Nord eller vare blevne tilbage as de Kvmier og Kareler, der
allerede mange Aarhundreder iforveien vare komne til hine Egne paa
deres Vandringer til eller fra Sved-ig-
Ved Reformationeno Tid eller Midten af det lcde Aarhundrede
synes Lapperiie at have beboet ikke alene hele Østerbotn med Kajana
Herred (Uleäborg Lä11), paa hine finsle thygder nær, i hvilteii Egsi saamange
stydelige Spor af Lapperne endnu deri Dag idag findes, i det nordlige
Østerbotn endog i Besolkningens Ansigtsdamielse, i Kajanal)erred i de
mange lapske Stednavne og Indvaanerneo Bibeholdelse af Rensdhrene,
men ogsaa langt sydligere omtrent til den 620 N. Vr. og 430 O. L., ja endog
vestligere, thi 1608 sinde vi Carl den 9de besale at beswtte Qdemarlerne
i Ilmola Sogn (Vasa Läii, S. O. for Vasaygmed Lapper, som kunde
lære Finnerne at omgaaes med Nensdyk 3). Men de trængte-S mere og
mere tilbage. Ved Aaret 1540 fandtes kun 11 Sogiie i hele Savolar
og Kareleii (Viborg, St. Mitacl og Kuopio Lini) nemlig Veckelaks, Veder-
lals, Viborg og Sækljcervi, Nykyrka, Kivinebb, Enroptece, lo: de nnvcerende
Mohla, Kivinebb, Valkjceroi Sogne) Jæcestis, Lappvesi, Soeceminge, Jokkas,
Savolaxs (o: St. Mitael). Af disse laa altsaa kun 3 Nord for Saitnas
sydlige Bred, og Nord for Jokkas var der ingen Kirke. Men i de nær-
1)Ann.18:·)8, 37 s. Arrjtlssoti 6, 309. 7, 312 fi. Asclien 4. Junstcsi
133. 519.
1) Aschan 101. 123« 150. Bkanwiill tllaltiesiuss diss. geogr. de 05tkadotnnia.
Uos·1734129. Gkontxlatl 1. 3. Junste11369.
1) Daljn 3, 2. p. 447· Djukberg 4, 448. Junsten 113«120.315. Suomi
1848, 65 s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
