Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
mest paafolgende Aar begyndte Nybygderne at tiltage ved Kongens Be-
stræbelser—« hvori haii ftottedes af antav Finte, Hovedstnand actlams
i Viborg. Nnbhggere begyndte nu at boscette sig ved Maaninga (Nord
for K"uopio), hvilken Egtt endnu ved den Tid af Bonderiie ved Nyslot
taldtess deres Lapmari, men saa ode var den mellemliggende Egn, at de
maatte soge til Steneminge Kirke ved anlot, omtrent 17 Mil, indtil en
Capelmenighed stiftedes i Kuopio 1552 (Tavisalmi). Denne Menighed
omfattede hele Landet fra Varkaus til Østerbotsi· thhggerbefolkriiiigeii
tiltog under Fiukec Besthrelfc, saa at 1553 var der 5 Sogne i Nyflot
.Län foruden Tavisaltni, men Krigsuroligheder (1555——57) bragte Koloni-
fationen til at gaa tilbage, og Kirketi i Tavisaliiii og den i Rantalainpi
og maaske ogsaa- den i Lidelits vare de eneste, som i det 16de Aar-
hundrede fandtes i det nordre Savolaks og Karelen. Af et Doknment
af 1557 sees, at Savolax indtil Joroic var temmelig bebtsgget, Egnen
derfra til Tavifaluii var ode og kunde tuii befares paa Baade eller paa
Isen, derfra til Grændseri·af Osietsbotii (25 Mil) laa der kun 8 et 10
Gaarde, derfra til llleatroefk var Egneti øde og ligesaa 10 Mil paa den
anden Side af denne til 22 Mil fra Uleaborg. J det syttende Aarhundredes
første Halvdel tom til ovennievnte Kirkeis de i Jdeufalmi, Lappeevirta og
Kides i Kareleii og i dets sidste Halvdel følgende Kirker iKarelen:
Tohmajcervi, Jlornants, Kesaelaeks, Pelgjiervi og Nurmis, disse 11 Kirker-
vare lige ned til det lsde Aarhundrede de eneste i det nuvierendeKuopio
Län, der nu tæller 31, man vil deraf kunne slutte, hvor ringe befoltet
Landet var-, i hvis store Skove Lapperiie endnu fandt rigelig Næring for
sig og sine Rensdyr1).
I Ulea og Salo Herreder, de til den botniske Bugt grceiidsende
Herreder af Uleaborg Lini, tog Befolkningen forholdsvig hurtigere til
end i det sydligere, men inde i Landet liggende Savolax og Kareleii·
Her anlagdetz i det 16de Aarhundrede Kirkerne i Kalajoki, Phhæjoki,
Siikajoki og Karlo, alle Syd for Uleaborg og langs Kysteii, i det 17de
Aarhundredes første HalvdelsKirken i Uleaborg, i dets anden Halvdel
Kirker-rc i Brahestad, Ylevieska, Haapajcervi, Toruieva, Frantsila,Onlais,
Pidisjiervi, Pyhaejacrvi,Paavola, alle paa en nær liggendeiSalo Herred,
og denne ene endda i Uleaborg Herreds sydvestlige Del. Vi se altsaa,
at endnu ved det 17de Aarhundredes Udgang vare disse Egne ikte stærkt
befollede, faa at muligviis endnu nogle, skjøndt vel ilke mange Lapper
fandtes her. Dog er dette kun en Gisning2). Kajana Herred, hvor-
der fandtes mange lappgrakmr d. e. Iordhnler, som have tjent Lapper
l) Alill. lsz, 42 ss.1860, 1s. Asclldcl 4 f. 18. 27. 41. 45. 57. 63. 68. 73.
79. 81. Magaziii 108 fi. ·
2) Asclino 101—157.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
