Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
der med Iver har forfægtet Lapperices sproglige Ret, udncevtttes,1) og
da det havde vist sig, at hans Veiledning ei blev tilstrækkelig benyttet,
befalede Regeringen 1859, at Præster, sont ansattes i Finntarken eller i
Lyngen, skulde, hvis de ikke allerede havde Kundskab i Lapsk, erhverve
sig en saadan ved et Tremaaneders Ophold ved Tromso Seminarium,
en Forordning, som dog øiensynlig ikke i alle Hensender er tilfredsstillende-I
Desudert oprettede Regeringen ikke faa nye Prastegjteld i Fimnarken.
1846 oprettede de11 af Lebesby og Vadso PrTstngeeld tre nye, nemlig
Lebeoby og Kollefjord, Næsseht) og Talten, Vadio og Vardo,I) disse
Præstegjreld ere atter omordnede, idet Rædselm — Tatten ere blevlte til
to Præstegjæld (1861), Næssebl) og Polntak, Tatta og Gamvik og
Badso — Bardo ligeledes til to nemlig Bardo og Vadso — Sydvarangcr;
tre ny Sogne ere saaledes blevne decudett indrettede. I Vardo er des-
udett en norsk ordineret Katechet bleveti ansat (1862). Fremdeles er
Maaso og Kjelvik blevett adskilt fra Hammersest som et seer-eget Præste-
gjceld (1862), Altett —Kaafjord og Talvik ere blevne til to Præstegjceld,
og 1852 oprettedeo to nye Præstegjaeld Kistratid — Karasjok og Kautokeino,
Noget, hvoront Kantokeitto og Karacjok Sogneforstanderskaber 1842
havde ansogt. Ogsaa i nordlandsfe Soglie har Regeringen i de sidste
Aar stadig været betænkt paa ved Omordninger at skaffe en rigeligere
prasstelig Vetjening, hvilket vil knnne sees af den ved Slutningen af
dette Kapitel givne Fortegnelse paa disse. Det-til tro-tages ogsaa i høieste
Grad. Desudett er der ligesom i de andre norske Stifter, saaledes ogsaa
iTrotnso Stift blevetl ansat (4) Stiftskapellaiter, hvilke efter Biskop
Giolesetts Forslag skulle have Kjendskab til Lapsk.4)
Som Følge af Alt dette begyndte aandeligt Liv mere og mere at
rore sig blandt Lavperne. 1851 skriver Cand. Friis: »Jeg maa derhos
end yderligere gjore opmærksom paa Tilstanden blandt Lappertte for Nær-
værende. Ogsaa Solappertte, lige nedover til Ofoten, ere i Almindelighed
vakte til Erkjendelse af det Vcdrovelige i et forhett i Brtetrdeoinslaster
fort Liv. Derfor seer man saa ofte et sorgmodigt og af Bevidsthedett
om et forheti fort slet Levnet trøstesløst Udtryk i deres Ansigter. Criti-
dringen om det Forbigattgtte hviler endnn over dem sont en tyngende
Byrde. Derfor disse Veraab og Klager«, sont mati sornndrer sig over,
indtil Trøsten af Evangelieto rene Ord bliver dem tilstrækkelige-i tydelig-
gjort. Ofte naar- jeg havde været saalænge i en Gatnme, at de mærkede,
at jeg forstod saameget af Sproget, at vi ugenerte kunde tale med hitt-
l)Morgenbladet1848«177. Sloclsleth 264·
7) Noril Kirketidettde Chro. 1860. 350 f, Stotkfletlt 265.
J) Stotkfleth Bidrag 1, 70«
«) tlktnsen 83 fj. Storkfleth144. 208. 286. Slotksletb Bidrag 98.107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
