Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
3 Lapper og 3 Finner, fra Karesuando til Kantokeino for at proedike
Omvendelse, i hvilken Hetisigt de angave sig at være udsendte af Leestadins,
der pleiede at indsamle Penge for at kunne »sende Hutide ud at gjo,««
som han paa sit billedrige Sprog sædvanlig udtrykte sig. I Følge med
dem var ogsaa Læstadins’ Datter-, som dog ikke skulde preedike her men
i Alte11, og fornemmelig, som det synes, for dem, der ikke forstode det
sinske eller lapske Sprog. Hun fortsatte derfor Neisen til Alten, medens
hine 6 bleve tilbage i Kautokciuo. Disse begyndte nu med stor Jver
deres Gjerning. J Almindelighed begyndte de med at føle sig for,
hvorvidt der var nogen Lyst tilstede til at hore paa, hvad de kunde have
at sige om Bod og Omvendelse. Forefandt de en saadan Lyst eller dog
ikke ligefrem Modvillie, saa arbeidede de paa at skræmme op Samvittig-
hederne, idet de foreholdt dem det Skammelige og Ugudelige ved det
hidtil sorte Levnet i Drukkenskab, Tyveri og Utugt, mod hvilke Laster de
nærmest rettede deres Virksomhed, uden at Menneskets almindelige dybe
indre Fordærvelse ogvderaf følgende Trang til Frelse synes saa meget
at have kommet paa Tale. De sorgelige Følger af et saadaiit Levnet,
naar det fortsættes til Dyden, skildrede de ved at udmale de Fordvmtcs
Pinsler i Helvede med glødende Farver-« Derhos sorte de med sig
skrevne Koncepter af Lcesiadius’s Prædikener, som Nogle af dem havde
lært sig at læse, og hvilke de pleiede at oplæse for at give deres egne
Formaninger Støtte og Eftertryk-.
»Efter en saadansndledning assordrede de Tilhermie en Erklokring,
hvorvidt de ansaa dem for Guds Born, der vare berettigede til at op-
træde, som de gjorde, eller ei. Dem, der erklærede, at de aufaa dem
for Guds Vent, befalede de, at de paa Stedet skulde falde paa Knæ
og bede Guds Aand om Syndserkjendelse. Naar Vonnen var forrettet,
skulde de skriste sine Synder for dermed at bevise, hvorvidt deres Bon
var hørt, og om de de havde faaet Syndserkjendelse, eller ikke.«
»Dette Skriftemaal ledede de selv ved at stille visse Spørgsmaal til
den Skriftende, hvoraf de almindeligste vare: »Hvormange Born (Synder)
har Du?« og: »Hvilke ere deres Navne? Tegnene paa Anger vare
indvortes Rorelse, som for dem, der selv havde gjennemgaaet dem, vare
kjendelig hos Andre paa Øinene og Ansigtsfarven·«
»Naar den Skrifteiide svarede og viste sig saaledes, som de fordrede,
anerkjendte de hant for en angrende, medens de, der ikke tilfredsstillede
deres Fordringer, opfordredes til fornyede Anstrængelser for at faa Guds
Aand. Efter-sont den Skrifteude opregnede sine Synder-, forestille-de de
ham atter det Skammelige ved dem for at sksaerpe Samvittigheden til
den Grad, som de anfaa for nødvendig for ved Troes-. at kunne tilegne
sig Naadcn i Christus, at den Angrende ogsaa kunde blive gjenfodt,
hvilken Forskjel de dog mere forudfatte som bekjendt, end noiere udviklede.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
