- Project Runeberg -  Lapperne og den lapske Mission /
63

(1866) [MARC] Author: Jens Vahl - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63

»Haode disse gjentagne Formaninger den tilsigtede Virkning, og Nogen
aflagde de udvortes Synder og efter kortere eller længere Tids Forløb
erklærede sig for gjenfodt, blev han paany underkastet en nøiagtig Under-
søgelse, for at man kunde komme uuderveir med, hvorvidt hans Paastand
paa at være et gjenfedt Guds Barn forholdt sig rigtig. Det, sont da
først og fremmest fordredes, var, at hatt skulde gjore rede for, i hvilket
Øieblik Gjensodelsen var indtraadt, samt dernæst, at han uoie skulde for-
tælle, hvorledes det var gaaet til. Hatt maate have vaaudet sig under
Gnds Vrede-I Dom i sorfærdelige Sanivittighedskvaler, saa han følte
eller saa sig med Legeme og Sjæl i ’Helvedes Liter. Derft«a skulde han
have folt sig ligesom ledet af Jesus selv eller en Engel til Himmelen
og i Aanden faaet Forvisningcn om, at hans Synder vare ham forladte,
og at han nu var et benaadet og gjenfodt Guds Bartr· Den, der paa
en tilfredsstillende Maade kunde forklare dette om sig selv, blev derpaa
erkjendt for- gjensodt og fit nu den Befaling strax at bekjende Jesus for
Andre og opsordre dem til Omvendelse eller med andre Ord, at prtedike
i Kraft af det erholdte indre Kald. Hvoraf man skulde kjende, om disse
indre Rorelser og Synet- kom fra Gud, eller ikke, derom synes de ikke
at have talt. Formodenlig skulde den indre Forvisning og den deraf
følgende Glæde allerede i sig selv indeholde Bekræftelselt derpaa, thi der
blev ikke talt om, at det skulde være foruedeut at stotte sin Tro paa den
i Daabesi objektivt meddelte Guds Naade. Meget mere lærte de, at da
Daabspagteii var brudt, kunde den ikke mere komme Mennesket tilgode-
Laesning af Guds Ord erklærede de ligefrem for aldeles unyttig for
Ubodfaerdige og kaldte dem, der vilde befatte sig dermed liden forst at
have faaet Aanden, for Skriftkloge, der vilde blive ihjelslagne af det
dodbringende Bogstav. De derimod, som havde faaet Aanden, der raud-
fager alle Ting, skulde læse Ordet, hvilket de nu retteligen kuude forstaa,
da Aanden forklarer Alt for dem, for at skaffe sig Kundskaber, at de ved
Hjælp deraf kunde overbevise de Gjenstridige, der ikke saa strax vilde er-
kjende Sandheden as deres Paastande. Allerede den første Vinter blev
saaledes Adskillige ret ivrige til at læse, og ikke blot Saadanne, som af
Prædikanterne vare erklærede for at være komne i den Tilstand, at det
kunde nytte dem noget, men ogsaa Andre, som ikke saa snart vilde gaa
ind paa Alt, hvad hine sagde, men søgte at skaffe sig Oplysning om,
hvorvidt deres Lære var begrundet i Guds Ord. Men det Gode, som
heraf kunde have fulgt, blev for en stor Del forhindret ved Prædikati-
ternes egen Maade at forklare Skriften paa, idet de forklarede Alt som
Lignelser, ikke blot de virkelige Lignelfer, men Herrens Undergjerniuger,
naturlige Begivenheder og simple Lærdom-ah hvoraf den største Vilkaar-
lighed fulgte i Forstaaelsen. Dette kaldtes en aandelig Forklaring i
Modsætning til den, hvorved Ordene forstodes ligefrem, hvilken kaldtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 14:50:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lapmission/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free