Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
talte med, erklærede ikke at ville vide Andet til Salighed end Jesus
Christus og ham korsfæstet, og uagtet de erklærede, at al deres Trøst
var Guds uforskyldte Naade formedelst haiu, tillagde de de udvortes
Gjeruiiiger altfor stor Magt og vare altfor tilbøielige til at stole-paa
og vente Naadens kjendelige Rorelser i deres Hjerte, istedetfor deuNaade,
soni Herr-en har forjtettet gjennem sine Naadeiuidler. Imidlertid fandtes
der ogsaa dem, sont med en enfoldig Tro forenede en klar og sand Op-
fattelse af den saliggjørende Sandhed. Stor Glæde havde han af at
at høre Børnene gjore Rede for deres Christendom, og det Samme be-·
vidner Seniiiiarielaerer Gaml. theol. Lasson, som 1850 holdt Confirmaitds
skole i Kautokeino. Stor Længsel yttrede sig i Menigheden efter en egen
sprogkhndig Præst; havde en saadan været der fra Begyndelsen, vilde
Bevægelsen neppe have faaet en saa sørgelig Udgang. 1)
Thi destovoerre betragtede Viskop Juel, som han, der nærede
en varm Interesse for Lapperiie, selv var tilbøielig til at antage2) —
Bevægelsen i et vel skjønt Lys. Vel var en oprigtig Fri)gt for Guds
Vrede over deres Synder kommen over Maiige, men den indskrænkede
sig mest til Erkjendelse af enkelte syndige Handlinger, ei af den iboende
Smidighed selv, og derfor opstod der saamegen aandelig Hovinod, thi at
iuau efter Omvendelsen dog kun var en arin Synder, og at man, jo
mere man voxer i Naaden, desto mere maa komme til at fornemme
siii hele naturlige Fordærvelse-S Elendighed, det kunde og Vilde iuan
ikke begribe. Dertil kom, at Flere, for at faa Fred sor Andre, hvklede,
talte om aandelige Erfaringer og Synet-, de aldrig havde havt osv.3)
Paa Biskoppeiis Opfordring ilede Pastor Stotksletli, der oed den
Tid befandt sig paa sin sidste Missionsreise, fra Østsinmarken til Kan-
tokeino, hvortil han ankom den 21de Oltober 1851.4) Ved siii Ankomst
fandt han det hele Uvæseii i fuld Gang. Mænd og Kvinder vare blevne
pidskede af Sværiiierne, fordi de ikke vilde omvende sig til deinz de vare
trængte ind i Handelsmaiid Niiths Hus, en agtværdig og hæderlig Mand,
der var høit agtet af hele den øvrige Menighed undtagen as disse For-
vildede, og havde revet Kjolen itu paa hans Kone, fordi hiin ikke vilde
erkjende deres Aandelighed. Morgenen efter sin Ankomst gik Stocksletl)
alene hen i deres Forsamling. Han fortæller selv saaledes om dette sit
Besøg: ,,Jeg kom ind i en lang og mørk Gang og aabnede Doreii til
Stuen og gik ind. Jeg hilsede, men ingen besvarede min Hilsen. Jeg
sagde, hvem jeg var, og at jeg·onskede at tale med Kirkevcergeii og
Medhjælpereii, i hvis Hiis de havde taget sin Bolig, naar de kom til
Kirkestedet. Jeg fik fremdeles intet Svar og saa niig un nærmere om
’) Stotkfleth 185 ff. 2) Stoklfleth 187·
1) Theol. Tidskr. 1857, 20 f. «)Stockfleth176.189.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
