- Project Runeberg -  Lapperne og den lapske Mission /
71

(1866) [MARC] Author: Jens Vahl - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71

i Stuen. Tvende Mandspersouer og et Fruentimmer hoppede med begge
Benene op og ned, fordommende alle Uotnvendte til Helvede; paa Gulvet
laa Maend og Kvinder og Borm Da jeg omsider blev kjendt, vendte
de tre Hoppetide sig imod mig, fordoblede deres Bevægelser og bleve,
eudmere hoirostede; da de trængte mig ind paa Livet, bragte et Par Rap
af en Spadserestok, jeg havde i Haandeti» dem til at standse med deres
videre Fremtrcengen imod mig, men nu kom der Liv i dem, som laa paa
Gulvet, alle kom paa Benene, hoppede, sloge«op og ned med Armene,
med ophidsede og fordreiede Ansigter, udstodende Trudsler og Fordom-
melser over alle Uomvendte. Jeg gik nu hen til Kirkevaergem som laa
paaklædt paa en Seng, og gebcerdedc sig som alle de Andre, jeg rnskede
i ham og talede til ham, men fik intet Svat—z at htm havde kjendt mig,
erfarede jeg siden. Jeg vendte mig nu til disse Forvildede og stod hen-
sunken i Beskuelsen af deres vilde Færd. Der laa noget saa vanvittigt,
noget saa dwmonisk i deres Vildskab. Jeg gik omsider langsomt og roligt
hen til Døren, uagtet deres Ophidselse, deres uafbrudte Hoppen, Hujen,
Truen og prordreti til Omvendelse lode de mig dog uanfegtet den nød-
vendige Plads. Da jeg kom til Doren, standsede jeg og vendte mig om
for endnu engang at kaste et Blik hen paa disse Mennesker. Jeg over-
raskedes nu ved et Syn, som endnu staaer levende for mig. Et 10aars gam-
melt Drengebarii trængte sig frem mellem de Voxne, uafladeligen hoppende
som de, med de samme fortrukne Ansigtstrteksom de, ndstodende de samme
Forhandelser som de. Jeg stod nogle Øieblikke og saa til, og gik derpaa
langsomt ud igjennem den lange morke Gang; de fulgte mig hujende, i
etSkridts Afstand. Da jeg var kommen udenfor, gik jeg sem sex Skridt
frem og vendte mig imod dem og blev atter staaende og saa paa dem.
Huseude« hoppende og bandende stillede de sig udenfor Huset, de vare
saa hcese, at man næsten ikke kunde skjelne artikulerede Lyd. Misbilligende
deres ifærd med en Hovedbevtegelse og med at rhste paa Hovedet gik jeg
tilsidst, forfulgt af deres Hujen, indtil jeg var kommen dem af Syne.«
Stockslcth bestreebte sig nu af al Magt for at saa Magt med For-
vildelsen og standse den. Med største Venlighed modtog han Kviuder og
Borti« som kom for at undersøge, om og naar han var bleveii gjenfodt,
om og naar han havde faaet Aanden osv. I Mængde kom man til
ham, og til alle Tider paa Dagen havde han Folk hos sig, og han
gjorde Alt, hvad han kunde for at tilfredsstille Folkets religiøse Trang,
hcm katechiserede de tre første Soudage iKirketi med Ungdommen, hvilket
han dog maatte ophøre med dels paa Grund af den mørke Tid, dels
paa Gkiind af de tiltagende Uroligheder; han stedte Ingeti til Alters,
for han havde noie talt med dem og udforsket deres Tilstand. Men
allerede 8 Dage efter hans Ankomst begyndte Urolighederne igjen, og
hans Perfott var ikke fri for Svarmernes Anfald. Deri 29de October

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 14:50:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lapmission/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free