Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det Hele, de srenikaldte, var nogen Interesse for Lapperne, nieu denne
blev temmelig ufrugtlnir, ogsaa peger hint Brev fra Broder Filip heii
paa, hvor lidet Missionen vilde nytte, saalænge Lapperiies »christelige«
Naboer vare saa nchristelige· Imidlertid synes dog i det Mindste en
Mivsionter at være gaaet op til Lapperne, thi deii 9de October 1419
udstedte Erik af Poinmern et Anbefalingobrev til Domkapitlet i Upsala,
hvori haii tiaestefter at sige, at hans Attraa er stor til, at Christendommen
maatte fremmed i hans Land, og Giids Ære udbredes, meddeler det, at
Brevforereii, Hr.Torsteii, har stor Kjærlighed til, at alle vilde Lapper
maatte blive Christiie og stadfæstede i Troeii, og han for-maner Domkapitlet
til, at det ikke maa lcegge ham nogen Hindriiig i Veieit foi« at prtedile
og forvalte Sakramenterne eller for at bygge et Capel for Lapperne, om
haii maatte ønske det, samt at give ham Brev paa slig Tilladelse, og at
hvis Nogen vilde hjælpe hatn i sligt helligt Ærinde, at de da maatte
unde ham det. Hvilken Frugt dette Fornianingsbrev fra Kong Erik, der
hei« viser sig i et bedre Lys end i sine fleste øvrige Regeringtshandlinger,
har baaret, kunne vi Intet oplyse om, rimeligvis er Hr. Torstens Mis-
sionsforsog blevet til Intet. Bedre gik det heller ikke i de senere Aar,
thi under de ulykkelige Stridigheder under de følgende Unionskonger
havde man ikke Tid til at tænke paa Lappcrnes Omvendelse, saameget
mindre som dei- dengang ikke fandtes meget Liv i den svenske Kirke.!)
Det var da ikke underligt, at Daniianus af Goes, som 1537 as Keiser
Carl deti feinte sendte-I til Sverig for at indhente Efterretninger om
Religionens Tilstand, kunde beklage sig over, at Lapperiie havde saare
liden Kundskab ont Herren.2) Han skyldte sine Efterretninger oni dem
for en stor Del til Johannes Magniio, der, efter at han paa Grund af Re-
formationen havde forladt Sverrig, 1526 asPaveii ndncevntes til Erkebi-
skop af Upsala 1533 og døde i Notn 1544. Hait synes at have vceret
en froni og gndfrhgtig Mand, og Dainianus vidner, at han Intet hellere
ønsker og ponser paa end at bringe Lapperne til Christus, og at haii
egciilig kun betlager sig over at være sin Erkestol forholdt, fordi han
derved mangler Midler til at bringe Lapperne til Omvendelse og til at
underlægge dem Rom. Støtteude sig hertil formanede Daniiauits Paven
til at tage sig af Lappernes Omvendelse.3) Ogsaa Ziegleriis aflægger
lignende Vidnesbyrd om Johannes Magiiiis eller Gotiiv, der var hant
personlig bekjendt-t) Blandt Bistopperiie paa Resorntationens Tid synes
WL» 319« llnninierieti 272. 282 llantlt. rar. Sit. li. 29.
20 tl. dlesseniiis 3, 47. 15, 67. pokingsttolcl monumentn citertikieiisia·
stoekli«1719. 152· Reaterdahl 3. 2. 3. Stsetter 14. si-. Most-. ten-
21»340· 7) Dalln 3, 1. 247. Dam. et Goes 1313.
3) Dam. ti Coes 1313 t.
«) Zieglerus terrw Sanctæ, s»rriæ· -xr-.diæ, klcgrptlC-sconiliie(leser.-trgentorat.
1536· p. Xcr’.
-....—.-l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
