Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
imidlertid Johannes Magnns at have staaet aldeles ene med sin Mis-
sionciver, deit Bekjendte Bistop Hans Brask af Linkoping (1513——1527
f 1533), en stor Fjende af Resormationen, synes at have misbilliget
Vadstenamunkenes Iver for Lappernes Omvendelse, idet han erklærede
det forbedre at drage Omsorg .for dem af deres Orden, som vare faldne,
end for Lappertie. 1)
I Lapland har der vist i den papististe Tid ingen Præster været-
Ohius Magnns« titnlcer Erkebiskop af Upsala (1544—58) fortæller-, at
naar Lappertie vilde have deres Btmt dobte, maatte de reise ned i Landet
til de christelige Kirker med dem og maatte da stundom reise 200 italieuske
Mile. Kun Bortt bleve dobte, thi Lappertie troede, at enhver Voxen,
som blev dobt, maatte do nogle Dage efter. Kirker var der imidlertid
et Par af i Laplattd, nemlig i Kasker og Afvavikett·2) Af disse
blev Kirken iKasker opbrcettdt tilligemed alle Lapper, der vare i den,
af Svensierne, enten det nu var, fordi disse ligesom deres spanske
Treesfceller i Peru og Mexieo vilde straffe Lapperne for deres Ularvil-
lighed, eller fordi de vilde betncegtige sig det Gods,« Lappertie havde
medbragt til Markedct. Men Lappertie toge en grusom Hævn over denne
Udaad, dog skaanedes Præsten, thi han forvissede dem om, at han ved
at sige nnder Uddelingen as Herrettc Legeme: men-kan prjinna, man-on
pramnn havde villet advarse dem om deres Skjæbne.3)
I Vadstenaklosteret, der var stiftet af den hellige Birgitta, og hvor
Missionen altid havde et Tilknytningspunkt, shnes en nh Aand at være
begyndt at vaagne ved Reformationenss Tid. Den lod sig ikte standse
af Biskop Brask’ Bemærkninger, og den fandt Understøttelse hos Gustav
Vasa, og det uagtet han netop dengang havde saameget at tccnke paa i
Kampen for Sverigs Uafhængighed 1525 forlod en Klosterbroder Klo-
steret for paa Kongens Befaling at fore det lapske Folk til Gud-S Dyr-
kelse, og næste Foraar drog en anden Vadstenamunk, Hr. Bengt, op til
Norbotn for »nied Kongens Minde og gode Tilladelse at befordre Guds
Tro, og hvad deres Sjæls Salighed angaaer« deroppe og for, om saa
Leiligheden maatte tilbhde sig, at oprette en Skole deroppe for »Lavperne
og andre gode Meendd Børn i denne Del af Landet.« Ved Kongen-I
Brev (31te Mai 1526) forbydes Alle og Enhver at hindre Hr. Bengt i hans
Forehavende, men tvertimod tilholdes de at fremme det efter Evne. Det be-
rettes, at baade Hr. Bengt og efter ham nogle der omkring boende Præster
have prcedikct for Lapperne, og at Mange af disse ere blevne dobte.·1)
l) klar-iti, rak. skand. Hist.18, 240·
V) Læst korts. 4974 V. A. li. 1803, 217·
B Læsn. s. f. 15, 231. Læst. korts. 497 ik-
«) Aeto titt. Sv. 2, 351. Anjoii» Srenslca tcxrleorekokmntionens lilslokie· Uo-
sala 1851. 1. 156. Gronaal Handlinger rokenele sverges isire list-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
