Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At Gustav Vasa, uagtet de politiske Forhold og den svenske Kirkes
Reformation maatte synes at kunne lægge Beslag paa al hans Virksomhed,
dog alligevel allerede fra sin Regerings første Begyndelse af fandt Tid
til at antage sig Lappernes Omvendelse, geraader ham til stor Ære-
Hati tog sig af deiii i timelig Henseende, idet han gjorde en Ende paa
Birkarlenes Undertrykkelser. Hati gjorde nemlig Lappertie direete skal-
styldige under Kronen og satte Lapfogeder over dem. Undertrykkelse
Nogen as disse dem, afsatte hait en saadan og indskcerpede hans Efter-
mand at handle bedre med dem. Haii paalagde Lapperiie hver Vinter
at samles paa visse Steder for at betale Stat, og ved disse Leiligheder
skulde der være Præster tilstede, som dobte Børnene, underviste de Ældre
i Christendommen og Aaret efter examinerede dem i det tidligere Leer-te.
Nu var det ogsaa forst, at Lapperne erholdt Præster;, som udelukkende
vare ansatte for deres Skyld. Den første as disse var Hr. Mitael
(Agrikola??), i hvis Besliktelsesbrev af 24de siili 1559 til Præst i
Tornea Lapmark det hedder: »Det er forebragt os, hvorledes en stor
Del iblandt Eder der skal være i stor Vildfarelse og Sjælsvaade, hvilke
itte have ladet sig dobe eller christne eller ville stjotte Noget om den
Del, et Menneske med Rette er skabt til og bor gjøre, nemlig at faa
Guds sande Villie at kjende og siden skille sig saa derefter i dette timelige
og forgcengelige Levnet, at det maa komme til det evige gode Liv, som
ingen Ende haver. Derfor paa det at forncevnte Lapper saavelsotii andre
maatte saa saadan Guds hellige Kundskab og deres egen Sjæls Salighed
at vide, befale vi nn denne vor— tro Mand, Hr. Milkel N., at han flit-
telig skal lægge Vind paa ved gode christelige Formaninger og llnderois-
»ning, at formevnte Lapper maa komme til en sand Guds- Kundskab,
Daab og Christendom, og for deti Skyld byde vi hermed Alle der i for-
n(evnte Lapmark saavel Lapfogeder som Andre, at de herimod intet Hitider
skulle gjøre, men heller veere forncevnte Hr. Milkel herndi behjcelpelige
og tjenlige osv·« Det var nn nærmest til Tornea Lapmark, at Hr. Mitkel
sendtes op, imidlertid droge Præsteriie i Nabosognene til Lapmarkernc
ogsaa, som ovensor antydet, nogen Omsorg for de i disse boende Lapper.
Meti de havde ikke fast Bolig deroppe, ja det blev disse Præster udtryk-
telig forbndt at reise mere end en Gaitg om Aaret op til Lapland, af
Frtjgt for, at de paa deres Reiser sknlde kjobe Stindene op og derved
skade Handelen. Børnene, soiit skulde dobes, maatte da enten henligge
ndobte til næste Aar eller bringes ned i Landet til Præster11e, og den
Undervisning, Lappertie kunde faa ved kusr en Gang om Aaret i et Par
linliatnlon nmier Konnng Cuslal l. Steenh. 1841· l, 37. Srebliins Mills
regnur si»eo—cotliieorirni tn eonrertenilis anpis drerttor delinentns. pkxside
GromralL Uds. 1721» 6. Riweltns 2, Us.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
