Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
rettede haiix om, at han vilde tilholde Missionaererne i sit Provsti til at
reise tilfjelds til Lavveriie om Somineren· Ogsaa Provst Mag·Burman
i Jeemteland forsikkrede v. Westeit i Svarskrivelse paa et Brev, denne
havde tilfendt de svenske Præster 1723, at der skulde blive taget alvorlig
fat paa Missionsgjerningein Jeiis Kildal var ligeledes et Redskab til
mange svenske Lapvers Omvendelse, han var i suckasjoerfvi 1726 og
virkede der til stor Velsignelse. Bellageligt var det imidlertid at omvendte
norske Laps-er bleve, naar de kom over til Sverig, fceiigslede og straffede
for tidligere Trolddotnstunster.!) Ogsaa maa det betinges, at Svenskerue
tillige havde politiske Formaal med deres Mission, nemlig gjennem denne
at tilegne sig Herredounuet over de uorske Lavper· Dette maatte gjøre
Nordmcendene mistænkelige ligeoverfor de svenske Missionsbestrcebelser og
bevæge dem til at modarbeide disse, f. Ex. da den svenske Bistop omtrent
1716 befalede Vefseiis og Ranens Lapver at sende deres Børn til Utnecr,
Äsele og Lyksele Stoler, hvilket de norske Missioneerer af politiske Hensyn
maatte forbyde.2)
Alle disse Bestræbelser bleve heller ilke uden Frugt, men dog var der
endnu mange Egne af Landet, især paa afsides liggende Steder, eller hvor der
ikke havde været nidkjaere Præster, hvor Christendommen blot fandtes iNavnet,
og hvormange Levninger af gauimelOvertt·o og Trolddoiii, ja ligefrem Afgudcs
dyrkelse fandtes. Imidlertid maa man med Hensyn til deres Overtro bemærke,
at thhggerne iden Retning i mange Henseender ikke gave Lavperne noget efter,
og at megen af deres Overtro ogsaa var kjendt hos os flere Aarhundreder
efter Christendommeus Indførelse (f. Er. at gjøre Løfter til Kirker iNod
og Modga11g), ja for en stor Det endnu, ligesom vi jo ogsaa, skjøndt
vi ville gjælde for et christeut Folk, have vore Troldmæiid, Hexemestre,
kloge Mæ11d og Koner, eller hvad de ellers hedde.3) Stor Lyst til at
høre Guds Ord gav sig tilkjende paa mange Steder, saaledes fortæller
Ol)r (1700), at Lapperiie ofte drog 30 til 40 Mil for at komme i
Kirke, hvortil det dog maaske har været en ntedbestemmende Grutid, at
de der kunde træffe hverandre. Paa siue Steder (mod Nord) synes
Lavverites Kirke- og Altergang dog mest at være en udvortes Skik, thi
om Eftermiddagen efter at de havde været til Alters, kunde de godt
drikke sig fulde. Ja der var endog dem, der for at uudgaa Mnlkt, hvis
de ei besøgte Kirkett, leiede en fattig Lap til at gaa i sit Sted. Vanden
og Sværge11 hørtes paa sine Steder aldrig, paa andre derimod hhppigere,
og i Euontekis vare Eder noget as det første, Bør-rette lærte af Foræl-
drene· Soiidagcvanhelligelse var paa sine Steder saa sjelden, at der var
l) Hammond 478. 496. 522. 845« 2) Hamtnond 654.
«) ö5øgitrom 178. V.-t- lt.1803. scrnpe Uticast tll en bestikilnlng osrek Ene-s-
takis sont-i 7, hvor Forf. bemærker, at Euontekis Kirle i den Retning ansaaes
sor hjalpsommerc end de norske Kirker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
