Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lapper, der gjorde sig Samvittighed af paa deri Dag at malke deres
Rei1sdt)r, paa andre derimod almindeligere, især var dette Tilfælde med
de Lapper, der stadig kom til Norgc, hvor der ingen Forskjel gjordes
paa Søndag og Soguedagf Der-oppe var Renthveri ogsaa almindelng
og der var neppe Nogen, der gjorde sig Samvittighed af at bestjcele den,
der havde stjaalet fra ham. Ligesaa gik Brændevinsdrikkeriet i hoi Grad
iSvaiig i de nordligere Lapmarker, og allerede smaa Børii bleve as For-
ældrene trakterede med Brændeviin Derimod brøde de sig ikke om, at
deres Vorii skulde lære Noget, i Enontekis var der saaledes til 1792 en
Omgangsskolelcerer, men Forældrcne bleve i Regeleit kjede af at have
ham hos sig, til Børnene havde faaet blot nogen Færdighed i Staviiiiig
og Indenadslaesniug, og da der blev oprettet en fast Skole, vilde de ei
lade dem besøge den, før de bleve 10 til 12 Aar gamle. Eit uheldig
Onisteendighed var det, at i Enontekis sorstodes ei de lapske Bøger, saa
at Lapperne foretrak at blive underviste paa eFinsk, hvilket de dog ikke
talte med Børnene. Det var især iblandt Fjeldlapperite, der navnlig
boede mod Nord, at det stod sig daarligt til med sand Christendom, med
Skovlappet·itc og i det Hele taget mod Shd stod det bedre til, saaledes
vidner Læstadiiis (1827) om Arvidsjaurlappetstte, at de ikke stode tilbage
for nogeii Menighed i hele Landet iChristeudomskundskab og et religiost
Beesen.!) «
I den sidste Fjerdedel as det 18de og i Begyndelsen af det 19de
Aarhundrede var det iøvrigt gaaet meget tilbage med dcii lapske Missioiu
Interessen for den tabte sig i Sverig med Christendonnnens Forsald
under Konger som Gustav den tredie, Breendevinsbrtenderiernes ophøiede
Beskhtter og Talsniand· Tvertimod Dronning Christiitas og Carl den
11tes Reseripter og tvertimod Givernes Ønske med Hensyn til deres
Pengedotatiener til Lhcksele Skole udstedte han den Ude Decbr· 1773 et
Rescript, hvori han paa Forestilliiig af Landshevdingen og Direktioiieti for
Ekklesiastikvcerket befalede, at Skolebornenes Antal skulde iudskraenkes fra 10til
6, og at de Penge, som derved indvandtes, skulde bruges dels til at lonne en
Præst med tilthhggerne, dels til at understøtte disse med Kornide første
Aar- efter deres Boscettelse. Man sormeute nemlig, at Indretningen af
Skoler ikke var et kraftigt Middel nok til at fremme Christendommen i
Lapla11d, ont ikke Foranstaltninger derhosbleve trnsne, hvorved Lapalmuen kunde
forsmaaes til at blive bosiddende, saa at den sikkert kunde naaes afPrcesterne
og nyde behørig Undervisning i Christendoniineit.2) Det er her den
sædvanlige vantro Tale om, at Civilisation bør gaa soritd for Christendom,
men det var jo ogsaa en vantro Regcring, Sverig dengang havde-
Jifcthcnussaa 380·401. 1.msczakuskokks.9. sjogkaa 11 r. r. n. n.
1803. 205. 221 ik. 1804, 4 tic Thr 15 sj-
·«) Sotirodcr 13 ik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
