Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Psalme helst om Englenes Beskjiermelse og asfærdige siden den Reisende
med mange Slzelsignelsesonsker.» Om Enare gjentages det Samme 1747,
og der tilfoies: »Mærkvcerdigt er det, at naar disse Lapper nyde Herrens
hellige Nadvere, hvilket skeer blot en Gang om Aaret, skeer det med
saadan Andagt, at man troer at se de første Christne iVerdeit l).« Om
Keniitroesk hedder det i Fellmans Beretning as 1751 2): »Denne Menigheds
Medlemnier ere for største Delen velgrundede i deres Christendomsknnd-
siab og kunne ikke alene læse i Vog, men ogsaa udenad i Dr. Luthers
Katechismus, Dr. Gezelius’ Spørgsmaal med Skriftsvrog saint Kong
Davids Bodspsalnier, hvilke de ogsaa enfoldigeti kunne gjøre Rede for
med Hensyn til Indholdet. Endel har ogsaa lært ndenad Morgeit- og
Aftenbonnerne og de sædvanlige Sort- og Hoitidsevangelier og endel af
Kirkepsalnierne. J deres Levnet opfore de sig ogsaa christeligett, holde
Morgen- og Aftenbon, og da de Langtfraboende ikke altid kunne komme
til Kirke, pleie de at holde Husandagt med Venner og Sange og siden
tilbringe deri ovrige Del af Dagen med deres Borns Underhistting· Da
de ere deres Lærere lydige og indbyrdes kjærlige og trofaste, hører man
sjelden nogen Uenighed mellem dem, og om noget Saadant yppes, pleie
de i Venlighed at bilægge Sligt-« I Vegelins’ Beretning om Kemi-
lapmark iAlmindelighed — hvilket maaske mest gjælder om de derboende
Finner —- hedder dets): »Kemi Lapmark har fremfor hele Laplattd havt
dct Fortrin at være bleven af flittige og trofaste Lærere hævet til en
ret tilstrækkeligt og rosværdig Christendomslnndfkab, saa at man billigt
troer, at faa as Finlaitds Menigheder knnne lignes med den deri. Alte,
som have reist her, maa tilstaa om Kemilapperne, at de have mange
vakkre og rosvaerdige Skikke, som man forgjæves leder efter i de fleste
as hine Muligheden Om Tyveri, Hor, Letfcerdighed og andre Udyder
hører man meget sjelden, de ere flittige i Morgeii og Asteti at holde
deres Bønner; naar de ere i Skoven ved deres Dyr- og Fiskefangst,
have de for det Meste deres Psalmeboger, Katechismusser og andre
aandelige Betragtninger med sig og undervise der deres Vor-n; iden
offenlige Gudstjeneste ere de meget andaegtige, medens der prædikes, staa
de for det Meste. Og man vilde have saameget desto lettere ved enten
at bibeholde dem ved deres gode Steder eller ogsaa ved Guds Naade
forbedre det, som behøvedes, om ikke det slette Exempel af Holere og
Lavere, som reise her Vinter og Sommer fra Land og Stæder, reiste
saa kraftig en Hindring mod det Gode, eller som det synes aldeles true
med at forværre og forstyrre det.« JProvstevisitatsens Protokol fra 1777
hedder det om Utsjolix »Med Glæde erfaredes denne Menigheds Medlemk
mers Fremgang i Christendomslundskab saavel i Inden- som i Udenads-
1) Sjogren 18. «) Sjsgken 266. 3) Sjogrtsn 164 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
