Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
leesning og i Forstaaelsen af den christelige Troes Hovedsthkler. Efter-
fom dette næst Giids Bistand maa tilskrives Hr. Sognepreest Hogmans
ufortrødne langvarige Arbeide i Menigheden, saa geraader det ham til
velfortjent Lov-« Om Christendomskundstabens Tilstand iSodanfhle kan
man ogsaa gjore en Slutning af Past. Fellmans Indbereniing til Äbo
Domlapitel af 1753 om Nadvergjæsierne, hvoraf sees, at Antallet af de
»niiist tunnige«, de ,,mindre kunnige«, de »mindst lnnnige« og de, som
»begät obehindradt nattvarden« var 1698——1702t 52, 249, 761, 572z
1708——1712: 144, 302, 637, 598z 1718—1722: 240, 334,434,650;
1728—1732: 424, 278, 281, 695; 1738——l742: 697,328, 242,868;
1748——17522 1081, 266, 181, 1091, hvilket viser en meget glædelig Til-
tagett iMenighedeno religiøse Oplysning baade blandt Finner og Lapper1).
Derimod hedder dct fra Kuusaino ved Provstevisttatfen 1758, at Morke og
Forfald af Christendommen truede Menigheden, ligesom ogsaa Kirketugten
var aldeles forfalden, tildels vel paa Grund af Sognepræstens Udulighed.
Ved den Tid boede der imidlertid kun saa Laps-er endnu i Knusamo’—’)·
Hvad der imidlertid meget hindrede Lapperttes Fremgang i sand
Christendom og Christendomolnndskab, var den Omstændighed, at mange
af Lærer1te foragtede Lappernes Sprog og vilde som i de norske og
svenske Lapmarker fortrænge dette med Norst eller Svenfk, saaledes
her med Finst· Bi have ovensor omtalt, hvorledes Mansveti, idet
Mindste i Begyndelsen, snarest vel af Ubekjendtstab med Lapsk, under-
viste Lapperiie i og paa Finsk, og for at fremme Lappernes Forfins -
ning formaaede han finste thhggere til at nedsætte sig i Kemitrcesk,
udendog derved at komme sit Maal synderlig nærmere. De fleste
af de senere Missionærer og Lærere foretrak at bruge Finfk fremfor
Lapsk. J Svdanlhle er saaledes Gudstjenesten altid bleven holdt paa
Finsk, »fordi Lapperne have været dette Sprog mægtige", hedder det i
en gammel Beretning. Ved den Visitato, som Peter Hogstrom, der ivrig
holdt paa Brugen af Lapsk, holdt 1746 i Uttzjoti, læste de Fleste paa
Firifk« nogle ogsaa paa Lapsl, nogle faa paa Dansk tnemlig saadanne,
som ved deres Vandringer i Norge havde lært Sproget). Skolelærere11,
Andero Hellander (1742——1747) havde fornemmelig ved Exaniinationer«
som hati hver Helligdag holdt efter Gudstjenesten, betjent sig af deres
eget Sprog. Det bifaldtes og sanithltedec» at Sjælesørgere11 tillige-
med Finsk ogsaa betjcnte sig af Lapsk. »Dette er,’« bemærker Sjogrety
»ogsaa den eneste Visitatsprotokol, hvor en mod Lapsk liberal Aand,
sont man kunde vente sig det af Hogstrom, raader.« Vel befalede Re-
geringett 1748, at Lapst skulde bruges i Utgsoki ved Katechismuofkolerne
og den offenlige Gudstjeneste, men Præsterne adlode ikke. Visitatsen 1752
s) sjogken 165. 2) sjegren 79· Is-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
