Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De besjælede Himmellegemer.
19
tidligere Befolkning, Akkaderne og Sumérerne, der nu
gød glemte Rædsler i Sejrherrernes Tankegang. Vist
er det, at Troen paa onde Aander var overordentlig
udhredt hos Assyrer og Babylonier, og et Utal af
Besværgelses-Formularer i Gang.1 Ovenover denne Tro
laa Troen paa de besjælede Himmellegemer. Her falder
det endnu vanskeligere at sondre mellem, hvad der
oprindelig tilhørte hvert enkelt Folk. Akkaderne havde
allerede begyndt at hæve sig til denne Tro, som
Landets Naturforhold saa stærkt begunstigede, og Semiterne
delte den, da de stødte sammen. De mødtes da her
paa fælles Grund. Med Føje er derfor i Kileskrift
Skrifttegnet for „Gud" en Stjerne. Og svarende til
Landets Natur fik i den fælles Religion Nattens
Himmellegeme, Maanen, en fremtrædende Plads. I
Modsætning til de Heste andre Folks Forestillinger herom
blev dens Guddom „Sin" en Gud og ’ikke en Gudinde.
Delt, som Maanen antoges at være, i en lys og en
mørk Halvdel, blev den ganske naturligt Gud for Liv
og Død. Betydningsfulde Guddomme blev ogsaa de
fem Planeter, der syne saa stærkt paa Mesopotamiens
Nattehimmel. Jupiter indoptog i sig endog Babylons
ældgamle Hovedgud (Merodakh), og Venus (Istar eller
Astarte) blev en Gudinde, hvis Ry bredte sig til alle
semitiske Egne.
Ovenover denne Tro paa Himmelguderne foregik
der endelig endnu en Dannelse. Den ytrede sig dels i
den ogsaa andensteds fra saa vel kjendte Tilbøjelighed
til at dele videre og skabe bestandigt liere Guder for
hver ny Side af Natur eller Menneskeliv, man blev
vår. Dels ytrede den sig i en ejendommelig Lyst lil
at samle Guddommene i Grupper paa tre, der dannede
en Slags Enhed. Det egentlige Fremskridts Mærke
prægede dog kun den Trang, der søgte dybere end
begge hine, og bag ved alle de mange Guder stræbte
at finde den højeste, ene Gud, Ophavet til Alt. Ivrigt
syslede Tanken med Forestillingen om en usynlig Gud.
der havde skabt Verden, men atter paa Grund af
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
