Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præsternes Himmelkundskab.
Menneskets Ondskab delvis tilintetgjort sit Værk ved
en stor Vandflod.
Under Forhold som disse kom meget til at beroe
paa, i hvilken Retning den inderste Drift hos Folkets
aandelige Førere, Præsteskabet gik. Betingelserne vare
jo tilstede for slutteligt at naae til ren Monotheisme,
Troen paa den ene, evige, almægtige Gud. Men selve
Præsteskabets Forudsætninger pegede i anden Retning.
I umindelige Tider havde Præsternes Styrke i disse
Egne netop ligget i den skarpe Iagttagelse. Ad denne
Vej vare de naaede til storartede Resultater. Og
denne deres Styrke blev nu, som saa ofte, hæmmende
for Udviklingen. Paa det afgørende Punkt svingede de
til Siden, de mægtede ikke at ofre for et usynligt
Væsen Aarhundreders sikre Iagttagelser, for en almægtig
Gud selve Verdensbygningens Soliditet. Deres Religion
endte i Astronomi.
For at forstaa denne besynderlige Udvikling maa
det erindres, at hos alle Folk, der troede paa de
besjælede Himmellegemer, have Præsterne maattet være
sljernekyndige. De skulde jo i Embeds Medfør ikke
blot holde Øje med Guderne, betjene dem og agte paa
deres Vink, de maatte tillige kunne nøjagtig bestemme
Festtiderne. Deres Visdom var i egentligste Forstand
Himmel kundskab. Men i nordlige Lande, hvor
Vejrliget ofte hindrede Iagttagelser, tog man det næppe
saa nøje. Julen f. Ex. fejredes af Nordboerne vistnok
ofte først sent, naar man var ganske sikker paa, at
Dagene atter toge til. Anderledes derimod i Egnene
om Eufrat og Tigris. Her vare Iagttagelses-Forholdene
næsten altid gunstige, og Præsterne havde derfor i
Aartusinder med Iver lagt sig efter Astronomi. Paa
dette Omraade ere vi heller ikke i Stand til at
opdage noget Spor af Strid mellem Landets Erobrere.
Videnskabens Resultater synes at være gaaede fredeligt
i Arv fra Folk til Folk og Akkadernes Præstekundskab
voxet videre hos Kaldæerne. Tempelbygningens Form
er et Sindbillede paa denne fredelige Udvexling. Alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
