Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Toner og Tal.
til Folge, at alle Pythagoræerne, og rimeligvis ogsaa
Mesteren selv, indebrændtes i deres Forsamlingssal.
Pythagoras, hvis Navn jo endnu er knyttet til
den bekendte mathematiske Sætning, som han fandt,
er tillige Banebryder paa et andel Omraade, der gav
hans Lære sit Skær. Ivrig Beundrer og Dyrker af
Musiken blev han, ved at anstille Forsøg med en enkelt
Streng spændt over en forskydelig Stol, opmærksom
paa, at Toneafstandene (Kvart, Kvint, Oktav osv.), der
for musikalsk at bestemmes jo kræve det fineste
Gehør, simpelthen svare til ganske ligefremme Talforhold.
Denne store Opdagelse berusede ham. Naar Forskel i
Tone kun er en Forskel i Tal, saa laa det nær at
slutte, at Tone er Tal. Men ikke blot Tone er Tal,
Alt er Tal. Er ikke Punktet og Enheden et og samme ?
Men to Punkter, Toheden, udgøre Linien. Og breder
hele Linien sig til Siden, faa vi som Treheden Fladen.
Og skyder endelig Fladen opad, faa vi som Firheden
Legemet. Hvad gives der vel andet i Rummet end
Punkter, Linier, Flader, Legemer? Saa er da 1, 2, 3
og 4 Forklaringen paa Alt. Af disse er 3 det hellige
Tal, thi det indeslutter i sig Begyndelse, Midte og
Enjle. Men det fuldkomneste Tal er 10, thi det. er
Summen af 1, 2, 3 og 4.
Det er her ikke let at drage en skarp Grænse
mellem, hvad Mesteren har sagt og hvad hans Disciple
have tilføjet. Angaaende Himmelforholdene synes
Pythagoras selv at have indskrænket sig- til den nye og
dristige Paastand, at Jorden ikke som Anaximander
paastod, er flad som en Tamburin, men er
kugleformet. I Midten af det kuglerunde Verdensrum staaer
da Jordkuglen, omsværmet af de andre runde
Himmellegemer.
Men hans Disciple gik videre. For Philolaos, der
virkede i Syditalien efter Aar 500, stod det klart, at,
den uhyre Bevægelse, som Sol, Maane og de fem andre
Planeter tilligemed hele Fixstjernehimlen hvert Døgn
foretog rundt om Jorden, vanskeligt lod sig bringe i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
