Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den runde Jord drejer sig. Titallets Verdensmagt. 87
Samklang med deres øvrige, mere sindige Baner. Men
det, der viste sig, lod sig jo ogsaa forklare ved, at
det var Jorden selv, der bevægede sig i modsat
Retning. drejede sig fra Vest mod Øst en Cirkel rundt i
Løbet af 24 Timer. Som et Lyn slog denne geniale
Forklaring ned og fængede i Philolaos’ Sind. Men at
tænke sig Jorden som et Møllehjul bestandigt blot
drejende sig om sit eget Midtpunkt var en altfor
besynderlig Tanke. Langt forstaaeligere var det, om den
i Forening med en Klode af ganske samme Størrelse,
der tjente til Modvægt, ligesom to Tvillingsøstre i Leg
paa et Vippebrædt, snurrede rundt om et fælles
Midtpunkt. Dette Midtpunkt kunde naturligvis ikke være
tomt; som Verdens Centrum maatte det være et
Brændpunkt, Hjemstedet for den hellige Centralild. Men,
kunde der indvendes, var det dog ikke forunderligt, at
man ingensinde fra Jorden havde lagt Mærke til hverken
Centralilden eller Modjorden? Ingenlunde, det stemmede
tvertimod ganske med Forholdene. Thi Modjorden
kunde fra Jorden af ikke sees for Centralilden, der var
imellem. Og Centralilden kunde paa den runde Jord
kun iagttages fra den mod Ilden vendte Side, men
denne var jo netop ubeboelig, utilgængelig paa Grund
af Heden.
Dette Verdensbillede syntes da at passe til
Virkeligheden, og det var saa skønt og storartet, at det
maatte tiltale enhver Græker. Fra Verdens Arne
straalede, ligesom i det enkelte Hjem, i den enkelte By,
Lys og Varme ud til det Hele, særligt til Solen, der
som en Brud, en ung Koloni modtog og atter bragte
den hjemlige Ild videre. I Kordans bevægede alle de
andre Kloder sig om Alterilden i Midten. Og hvor
stemmede ikke Tal og Tid! 10 var det fuldkomne
Tal. Himmellegemernes Tal var 10, Jord og Modjord,
Maane, Sol, de fem andre Planeter og
Pixstjerne-himmelen. Og for alle Grækere, der jo regnede med
Dekader, var Dagenes Tal 10, ganske som oventil: en
Helligdag, nær Alterild, med ni andre Dage i Følge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
