Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristoteles’ Verdensliilled.
89
Pythagoræernes Lære om Centralild og Modjorden, der
blot var bleven opfundet for Titallets Skyld.1
Sammesteds henviste han ogsaa al Lære om Jordens
Bevægelse. Hvad vi gennem Erfaring vide er kun, at Jorden
er rund: thi naar vi skifte Sted paa Jorden, skifte
ogsaa Stjernebillederne indenfor vor Synskreds, idet
gamle synke bag os, nye stige op i den Retning, vi
bevæge os. Ligeledes er den Skygge, Jorden kaster
paa Maanen, rund. Dernæst ere vi berettigede til at
slutte, at Jorden selv befinder sig i Verdens Midte.
Thi alt Tungt paa Jorden falder ned mod Jordens
Midtpunkt, og den maatte selv falde mod Verdens
Midtpunkt, hvis den ikke alt befandt sig der. At derimod
Jorden skulde dreje sig om sin egen Axe, er der ingen
Grund til at antage, thi al anden Bevægelse paa Jorden
er blot retlinjet. Cirkelbevægelsen forekommer kun i
de overjordiske Forhold. Og at Jorden skulde bevæge
sig fremad i Verdensrummet, lader sig klart gendrive.
Vi maatte jo i saa Fald til forskellige Tider see
Fix-stjernerne i forskellige indbyrdes Stillinger, hvilket ikke
finder Sted. Vi maa da slutte, at Jorden hviler i
Verdens Midtpunkt.
Jordkuglen er de fire foranderlige Elementers
Omraade. Ovenover og rundt om dette ligger den langt
større Del af Verdenskuglen, Ætherens rene,
uforkrænkelige Omraade. Her hersker den fuldkomneste
af alle Bevægelser, Kredsbevægelsen. Kun
Kredsbevægelsen kan være evig, thi den gaaer stedse tilbage i
sig selv, fra ethvert Punkt gaaer den til ethvert Punkt
i Kredsen. Klarest viser denne Bevægelse sig i den
alt omsluttende Fixstjernehimmels stille, uforanderlige
Kredsløb. Mellem Fixstjernehimlen og Maanens Bane,
der danner den indre Grænse for Ætherens Omraade,
bevæge Planeterne, Solen og Maanen sig. Alle maa
de antages at sidde fastgjorte i solide, men
gennemsigtige Sfærer, der dreje sig om deres Axe. At
Planeternes Baner fra Jorden seet tage sig uregelmæssigt
ud, lader sig forklare ved, at. der er flere Sfærer end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
