Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Aristoteles’ Verdensbilied. Jorden bevæger sig om Solen.
Himmellegemer. Idet disse paa engang ere knyttede
til flere Sfærer, hver med sin Kredsbevægelse,
fremkomme de sammensatte Baner.’
Aristoteles’ Autoritet fastslog for et Tidsrum af
over atten hundrede Aar dette Verdensbilled som det
rette.2 Klarere, fyldigere og langt mere gennemtænkt
end det assyrisk—babyloniske var dets Fortrin fremfor
dette især indlysende ved, at det føjede den underste
Halvkugle til, som før havde manglet. Derhos
udmærkede Aristoteles’ Forklaring sig ved en storladen
Simpelhed og Ro, som virkede umiddelbart
overbevisende. Hele Verden var en uhyre Kugle, Jorden det
runde Midtpunkt heri. Saa simpel og klar en Form
var den højeste Sandhed værdig.
Hvor sikkert Aristoteles’ Forklaring havde ramt
ogsaa det inderste i græsk Tankegang, fremgaaer paa
mange Maader. Alt det Bedste af hans Forgængeres
Tanker var jo optaget heri; Skønhedstrangen blev
fremdeles stillet, selv Himmellegemernes underfulde Musik.
Sfærernes Harmoni, var ikke i Strid med hans
Forklaring. Men samtidigt dannede den en fast Form.
der holdt igen. naar Tanken vilde altfor dristigt skumme
over. Betegnende viste dette sig i Forholdet til hans
Efterfølgere. En af hans Tilhørere, Heraklides fra
Heraklea ved det Sorte Hav, gav nemlig den Tydning
af Planeterne Merkurs og Venus’ skiftende Klarhed og
Lysstyrke, at de vistnok befandt sig snart nærmere
ved snart fjærnere fra Jorden og ikke bevægede sig
om denne, men omkring Solen.3 Og Tanken dreves
videre. Aristark fra Samos, der levede omkring Aar
250 f. Kr., vovede endelig den Paastand, at ikke blot
alle Planeterne, men Jorden selv bevægede sig om
Solen som Midtpunkt.4 Hvad der blandt andet ledte
ham til denne Antagelse var, at Solen efter hans
Beregning maatte være langt større end hidtil troet. Han
anslog den til syv Gange større end Jorden. For vor
Tid, der gaaer ud fra, at Solen er tretten — fjorten
hundrede tusinde Gange større end Jorden, synes Ari-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
