Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Solen bevæger sig om Jorden.
91
starks Syvtal kun ringe. Men det maa bedømmes efter
hvad man kort forinden havde troet, at man endda tQg
Munden lovligt fuld ved at anslaae Solen saa stor som
Peloponnes.
Ad berettigede Slutningers Vej var man altsaa naaet
til det kopernikanske System. I Løbet af hundrede Aar
havde disse græske Tænkere tilbagelagt den Vej.
hvortil det øvrige Europa siden skulde bruge atten hundrede.
Men her holdt Aristoteles’ Forklaring igen. Ingen
Græker kunde dog for Alvor være med til at sprænge den
ædle Harmoni, berøve Jorden dens Stilling som Verdens
Midtpunkt for at lade den suse om i den store
Forvirring. Sligt oprørte den græske Sans for Skønhed
og Orden, saarede Stoltheden som Jordbeboer. Den
offentlige Mening godkendte da ikke hin overbrusende
Vildskab i Tanke. Selv Eftertidens største Astronomer
som Hippark indlod sig ikke paa det rejste
Spørgsmaal. men vendte sig til andre Opgaver.
Til dette græske Indtryk af Himmelforholdene
maatte nødvendigt svare egen Opfattelse af Gud.
Verden og Menneskelivet. Som hos andre Folk var ogsaa
hos Grækerne den øverste Gud oprindeligt Solgud. Og
som hos andre Folk udviklede der sig ogsaa her i
Tidens Løb en Mængde af Guder, blandt hvilke
naturligvis Havets Gud indtog en fremtrædende Plads. Men
medens hos de fleste øvrige Oldtidsfolk Forestillingen
om den guddommelige Kraft hyppigt iklædte sig
Dyreformer, viste sig hos Grækerne en stigende Lyst til at
give Guderne ren Menneskeskikkelse. Dyrehammen
blev enten til en blot Forklædning eller svandt ind til
en lille svag Antydning, der tilsidst selv helt forsvandt.
Den til Grund liggende Tanke var aabenbart den, at
Mennesket, var det ypperste Væsen, dets Skikkelse den
skønneste af alle. Guderne selv blev efterhaanden til
en Kreds af glade Mennesker med blot rigere Vilkaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
