Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsbelysning i Norden i det Ifide Aarhundrede. 205
var det sidste Svar. Her var kun Et at gøre: at dulme,
at glemme Rædslen ved at slaae løs paa Djævelen og
hans Anhang. Det gjorde da Kirken og Øvrigheden af
ganske Hjerte.
Og som det gik Kirken, gik det hver Enkelt. Af
Bevidstheds-Indholdets Dag og Nat løb bestandigt
Dagsiden fra og lod kun Nattens sorte Slam tilbage. Thi
naar et alvorligt Sind saa ind i sig selv, hvad blev
der saa tilbage? Kun Synd og Brøde. De
fortjenstlige gode Gerninger vare jo afskaffede. Kun de onde
Gerninger bleve igen. Hver Attraa, hver Fornemmelse
var, ærligt seet, kun en Finger rakt til Djævelen. Og
han var stedse og overalt tilrede til at gribe den hele
Haand. Her var ligeledes kun Et at gøre, at dulme
Rædslen — Rædslen for Livet, Rædslen for den lange,
lange Evighed — ved at slaae løs paa Djævelen og
lians Anhang for blot at glemme det Forfærdelige, at
han ogsaa var i En selv.
Den tredie Bestanddel, som Djævletroen tilførte
Livsbelysningen i Norden i det 16de Aarhundrede, var
da af en egen Art. Det var ikke en Skygge, der kom
udenfra, dæmpede Lyset, tog for en Stund Skæret af
Farverne eller lagde dem taageslørede til Ro. Det
var Noget, der kom indenfra. Som en pludselig
Feberskælven brød det frem, sortnede for Øjet, rystede hele
Verden, saa at den plumrede sort, og Alt, En selv
og alle Omgivelser, i et Nu forvandledes til Gift. Det
var en Art af Fortvivlelsens Vanvid, en Sindets
Mørkefeber, som „Evangeliets klare Lys" havde medbragt
som Smitstof, men som Kirken ikke selv formaaede at
besværge.
Hvad Kirkens Himmel ikke mægtede, det maatte
den virkelige Himmel til for at klare. Himmellærens
dybeste Indhold, Stjernetydningens Sandhedskærne, var
jo, at Dag og Nat, Lys og Mørke ikke ere
selvstændige Forhold paa Jorden, men stamme fra Himlen,
fremkaldes ved Himmellegemernes Gang. Stjernelærens
Lys blev den fjerde Bestanddel i den nordiske Livsbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
