Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsbelysning i Norden i det Ifide Aarhundrede. 206
lysning i det 16de Aarhundrede. Som et køligt
lindrende Middel virkede den beroligende. Den hævede
ikke Sygdommen, men lærte den Forpinte tillidsfuldt at
slaae Øjet op. Og netop i Norden, hvor Trangen var
størst, var den bedste Pleje ogsaa nærmest. Næppe
tilfældigt frembragte nordiske Forhold nogle af
Stjernelærens ypperste Dyrkere.
Det gik Stjernelæren som de tre andre, den blev
til Religion. Dens religiøse Indhold var, at Djævelen
umuligt kunde have sit Frispas i Elementernes Verden
og handle med Menneskenes Skæbne, som han vilde.
Verdens samlede Uhrværk var jo indrettet af Gud.
Idet Gud drejede de store, yderste Hjul, satte han
tillige de mindre nedefter i Gang og forplantede saaledes
sin Vilje ned i de jordiske Begivenheder. „Ske din
Vilje, som i Himlene saaledes og paa Jorden!" At
Verdensmaskineriet var indrettet saaledes, med Himmel
over Himmel, derfor borgede Biblens Ord. Apostlen
Paulus havde jo selv engang været „henrykt til den
tredie Himmel." 1 Hvad der foregik i Verden var da
saa langt fra at være Djævelens Værk, at det tvertimod
stod til at læse i Stjernerne foroven, var Guds
forudbestemte Vilje.
Men netop paa dette Punkt, hvor Stjernelæren
var lige ved at gøre det af med Djævlefrygten, turde
den ikke gøre Skridtet fuldt ud, men veg tilbage for
sine egne Følgeslutninger. Den erklærede vel Dag og
Nat, Lys og Mørke, Liv og Død for Virkninger af
Guds Vilje. Men da den kom til Mørkets Aftryk,
det Onde, turde den ikke erklære ogsaa dette for en
Virkning af Gud. Den søgte at slippe fra det ved at
henvise til Menneskets Frihed, der selv maatte træffe
Valget mellem sine gode og onde Tilbøjeligheder. Men
idet den herved rensede Gud for Delagtighed i det
Onde, prisgav den uformærkt atter Mennesket til den
Magt, hvorfra det nys syntes befriet. Allerbagest i
Stjernelæren var der et utilsyet Hul. De
Stjernekyndige kaldte det menneskelig Frihed og paastod, at her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
