Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
vide, hvad den næste Dag skulde bringe. Men hvad var
det ikke ogsaa for et Land, vi vare komne til! Hvilke
Sagn og Minder fra de ældste Tider knytte sig ikke
til det!
Her stod jo Menneskeslægtens Vugge. Tankerne dvæle
ved Bin-gøl-dagh eller de tusinde Søers Bjærg, om hvilket
Paradiset skal have ligget, og hvor de fire Floder Phison,
Gison, Hidekel og Phrat skulle have haft deres Udspring.
Her ligger Vulkanen Ararat, hvis Ildsluer efter Ar
meniernes Opfattelse skulle have dannet det Flammesværd,
med hvilket Keruben vogtede Indgangen til Edens Have.
Først med Syndfloden udslukkedes det, og med Noah tog
Menneskeslægtens Udvikling for anden Gang sin Begyndelse
i disse Egne.
Det var til Kavkasus, at Grækerne tænkte sig Prome
theus lænket, medens en Grib huggede i hans Lever, og
netop paa denne Kyst lige ud for Floden Pdon, de gamles
Phasis, hvor vi nu blidelig vuggedes op og ned, havde
Argonavterne ladet deres Sejl falde og kastet Anker, da
Jason hentede det gyldne Skind i Kolchis.
Senere erobrede Perserne Landet, og Floden Kur eller
Kyros minder endnu om den store Perserkonge, efter hvem
den har faaet Navn. Kong Mithridates den Store af Pontus
havde her sin Hovedfæstning, og hertil var det, at Pom
pejus trængte frem over Araxes, hvorefter Romerne fik
Herredømmet i disse Egne, til hvilke ogsaa Tschingischans
og Tamerlans Navne ere knyttede.
Og hvilke Minder fra den nyere Tid! Her var jo Skue
pladsen for de kavkasiske Bjærgboeres heltemodige Friheds
kamp mod Russerne i den første Halvdel af dette Aar
hundrede! Tscherkessernes, Lesghiernes og Schamuils*)
Land!
*) Saaledes skrev Schamuil selv sit Navn, og saaledes udtale ogsaa
Lesghierne det, idet de lægge Tonen paa sidste Stavelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
