Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Men jo mere Tanken beskæftigede sig med disse Be
givenheder, des mere voksede ogsaa Forventningerne om,
hvad vi den næste Dag skulde se, og i den halvt drømme
agtige Tilstand, i hvilken vi tilsidst faldt hen, var det ikke
langt fra, at vi ventede at komme til at trykke Jasons
Haand og personlig hilse paa Kong Mithridates og over
bevise os om hans ualmindelige Sprogtalent.
Da det gryede ad Dag, kom vi i en Fart i Tøjet og
skyndte os op paa Dækket. Men havde vi næret store
Forventninger og haabet paa at faa noget aldeles vidunder
ligt at se, saa bleve vi sørgeligt skuffede. For det første
øsregnede det, saa Våndet skyllede hen ad Dækket, og
vendte vi Blikket ind imod Land, saa vi kun en lav,
temmelig übeboet Kyst, bevokset med Krat og Poppelpile.
Vi havde ventet at se Kavkasus’es vældige Bjærgmasse i
Baggrunden, men vi kunde ikke se det ringeste til noget
Bjærg. Det var det fladeste og kedeligste Land, man kan
tænke sig; vi kunde saamænd lige saa godt have ligget
under Kysten af Lolland. Lige ind for os udmundede de
to Arme af Floden Bion, hvis grumsede, gule Vand kendtes
i en vid Omkreds ude i Havet. Paa Øen, der delte Floden
i de to Arme, laa det høje, hvide Fyrtaarn, og Nord for
den nordlige Arm den nyanlagte, store Havn.
Vi skulde have lettet Kl. 5, men da Spillet var gaaet
i Stykker, saa vi ikke kunde faa Ankeret op, maatte det
først sættes i Stand, hvilket vårede temmelig længe. Imid
lertid tog det til med en stærk Dønning, saa det store
Skibsskrog sled og arbejdede i Ankerkættingerne, medens
det stødvis kastedes om fra den ene til den anden Side,
og Masterne slog vældige Buer i Luften. Under alt dette
strømmede Regnen ned, og i store Støvler, Olietrøje og
Sydvest traskede vi op og ned ad det vaade Dæk, af og
til kastende et melankolsk Blik ind til det flade, trøstes
løse Land derinde, som vi ikke kunde se det ringeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
