Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
de yderste led af disse, som er omgivet af lover. Kloven
er en hornskede omkring aaleddet. VFaaret har to klover,
som vender fremover, og desuden to «bitær» med klover,
der vender bagover, og som sidder høiere oppe paa benet.
Paa grund af fodens bygning kaldes faaret &/ovdyr. (Fig. 95).
AND
DUN
AAN
PM
AR
Å
—
Fig. 95. Faar.
Faarets tænder er anderledes bygget end hundens og kat-
tens. I underkjæven har det fortænder, men i overkjæven
en öruskpude. MHjørnetænder findes ikke. Jækslerne faar,
naar de slides, halvmaaneformede emaljestriber, som gaar
langs efter tanden. Naar dyret tygger, bevæger det kjæverne
paa tvers, og føden blir ligesom malet istykker.
Faaret er ved sin tandbygning henvist til at leve af
græs. Græstotten holdes fast mellem fortænderne og brusk-
puden, slides saa af og tygges mellem jækslerne. — Tarm-
kanalen er meget længere og mere kunstig bygget hos dyr,
som lever af græs, end hos dem, som lever af dyrisk kost.
Saadanne dyr som faaret tygger desuden sin føde 70 gange;
de drøvtygger den, og de kaldes derfor drøvtyggere.
Mange dyr lever rigtignok af græs uden at være drøvtyggere,
f. eks. hesten.
En merkelighed ved faaret er den, at hannen, som kaldes
væder, har tykke, kantede, tverrynkede udvekster paa panden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
