Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
de saakaldte Zorn. De er sterkt krummede og rettede bag-
over og udover. Hos vilde faar, som findes f. eks. i bjerg-
egne i Asien, har hunnen ogsaa horn. Undtagelsesvis har
hunnen horn ogsaa hos tamfaaret.
Faaret holdes som husdyr for kjødets, uldens og skindets
skyld.
De øvrige tamme drøvtyggere i vort land er kjør og
gjeter og i enkelte strøg ren. Faar, kjør og gjeter kaldes
ogsaa skedehornede drøvtyggere, da deres horn dannes af en
bentap, som er hornklædt.
Elgen, renen og hjorten har grenede benudvekster,
takker, som hvert aar falder af og atter paa kort tid vokser
ud. Disse drøvtyggere er mere slanke og tyndbenede og
har en kortere hale end de skedehornede. Elgkoen og hjorte-
koen har ikke takker.
Elgen er det største vilde landdyr i Europa. Den er
det værdifuldeste vildt, vi har, og findes her i Norge i større
skogtrakter østen- og nordenfjelds. Merkeligst ved elgens
udseende er dens hoved og takker. Mulen er bred, næse-
borene meget vide, og overlæben staar langt udenom under-
læben. Den er fredet hele aaret saa nær som en kort tid
om høsten. Da blir der skudt en mængde elg. Jagten paa
den er anstrengende, da elgen sætter milevis afsted. Om som-
meren lever dette dyr af løv, bark og forskjellige planter,
især spiser den bækkeblom; om vinteren lever den af lyng,
lav og toppen af ungfure.
Renen (fig. 96) har en før krop og et ludende hoved
med store, grenede takker. Under halsen og nedover til
brystet har den især en lang, tæt haarbedækning. Vildren
fandtes tidligere i stor mængde paa fjeldene mellem Vestland
og Østland og i det trondhjemske. Nu er den sjeldnere.
Tamrenen er lappernes husdyr, men den holdes ogsaå i
det sydlige Norge. Forresten findes renen vild i landene
omkring Nordishavet. Dens føde om sommeren er især saf-
tige planter, f. eks. issoleie, om vinteren renlav, som den fin-
der ved at lugte gjennem sneen og grave op med forbenene.
Ligesom elgen, hjorten og alle vilde drøvtyggere har den
meget skarpe sanser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
