Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskning og lærdom. Det mere praktiske er ogsaa ofte
rigtigt, fordi det oldnorske og det nynorske virkelig ligne
hverandre saa meget, at den som udgaar fra det første
uden at kjende det sidste, eller ville kjende det, ofte
slumper paa det som vi sige, og som vi ønske han vilde sige.
Hvor den ny udgave fejler, har den ogsaa den store
fortjeneste at have nedbrudt agtelsen for det gamle, hvilket
var endnu værre. Thi den ny og den gamle matrikels
fejl kunne sjælden falde sammen, af den grund at den
enes udgivere vilde give alt et dansk-tysk tilsnit, og den
andens et islandsk: begge uden en saadan opmærksomhed
paa sprogovergangene, at arbejdet kunde blive
konsekvent.»
Kritikken aat Daa lyt ein i mykje kalla rett og
raamande (jfr. det som er sagt her framanfor).
Inkonsekvensar i Munthes matrikkel hev seinare maatt rettast, ymse
antikiserande skrivemaatar takast ut att. Men i mykje
er Daa urettvis. Ogso soleis som Munthe tok det, nærma
matrikkelen namni ein mun til norsk notiduttale, slik
som Daa kravde so sterkt. So einsideleg som ein kunde
tenkja etter ordi aat Daa, vilde det i det heile ikkje ha
vore raadelegt aa fylgja uttala. Og ein lyt hugsa paa at
vanskane for Munthe var ovende store. Den vitskaplege
kjennskapen til norsk maal i notidi var enno fælande
liten. Soleis som tilhøvi laag til rettes, var det radt
umogelegt for nokon aa ha den kunnskap um dialektar og
uttaleformer som Daa synest krevja. Og ingi ordnande hand
hadde den gongen skapt ein skriftnormal for dei
nynorske maalføri. Den som skulde gjera ei uppnorsking av
namni i heile landet, og ikkje vilde gjeva seg
gissing og villræde i vald, han var tolleg nøydd til aa gaa
den vegen som Munthe gjekk: søkja ei hovud-rettleiding
i det norske skriftmaalet som hadde vore til, og som
var kjent. Kravi aat Daa hefter seg òg svært mykje ved
det reint ytre ortografiske. Men at Munthe ikkje hev
gjort slike viktuge spraaklege rettingar som t. d. aa føra
inn hokynsformer, bruka konsekvent diftongar, nytta
norske ordformer som gard, vatn, bu, bru, nemner Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
