Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjender Kos ham fra før; hans moral-filosofiske
tanker gaar overalt igjen. Naar folkets repræsentanter
taler mot tyrannerne, er det forfatterens egne ord vi
lytter til.
For ham er jo ikke historien bare de enkelte
kjendsgjerninger, likesaa litt som for en arkitekt
muren er ret og slet bare mur, men ogsaa reisning,
rytme, mening — det som gjør at folk gider stanse
op og virkelig beskue hans bygning. Historien er
for ham folkets samvittighet, hvor den enkeltes
egennyttige særmaal har at forsvinde; og intet blir ham
derfor fjernere end netop den politik, de to paver
av Medici, Leo X og Clemens VII, driver — den,
man har betegnet som „machiavellisk". Just av den
grund blir ogsaa dette hans arbeide, trods det saa
tidlig kom paa index, allikevel det verk som
fremfor noget andet i Italien forberedte og modnet
be-givenheterne 1870. Machiavelli er saaledes ikke
historiker bare i almindelig forstand: ved hjælp av
historien finder han de tændende almensatser. Det
er simpelthen alene dem han leter efter, dem han har
bruk for, til sin egen samtids belærelse. -— Og i dette
verk forutser han da atter farerne for folket; sier
atter fra. Firenzes historie er et aktuelt indlæg, et
tendens-skrift, fyldt av paradokser for dagen og for
fremtiden. Det, som altsaa er mænd som
Guicciardini næsten en personlig fornærmelse, eftersom
almensatser forstyrrer hans smaa cirkler. Tendens!
ensidighet! det er deres glose paa den lyte. Og
godtfolk, hvis ro almensatserne forstyrrer, griper til
invektivet „skakkjørt". — Tendens, det er, nærmere
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
