Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
villig efter vindens retning, og han følger ikke
blæstens styrke. Han er uten sans for minen, for bluff
og for pose; det er forsaavidt en mand som kanske
en og anden i nutiden kunde trænge at stille sig
foran og speile sig i. Med mellemrum vender han
altid tilbake til sit emne; vi saa det ved Fyrsten.
Han eier den usvigelige tyngde i tanken, træghet,
driften efter at naa tilbunds i virkeligheten og
utskille teorien eller typen. —
Dette er den intellektuelle side ved hans anlæg.
Men den er jo ikke bare hans eie; den aldrig hvilende
grundighet deler han med andre genier.
Han hadde det skarpe blik for
verdens-usikker-heten, for verdens-uhyggen ; det syn mistet han nok
ikke et øieblik. Og det løp ikke ut i et tomt gisp
som hos Pietro Aretino, men det bundfaldt som angst.
Men tillike eiet han den heftige hjertebank efter
bedring, efter en fast platform, efter princippet; det sug
mistet han heller ikke et øieblik. Midt i folkenes
forvirring — „in tante turbolenze" — vedblev der at være
én hjerne, som ikke bare hadde rede paa himmelegn,
men ogsaa eiet energien til fortsat vandring. Jeg
minder om ham her f. eks. fra begyndelsen av 20-erne, da
han forlængst er stængt ute fra politikken. Nu skriver
han ikke mer om Firenzes frihet; ti den vet han er
død : Clemens VII slutter forbund med tyskekeiseren,
derved er Italiens skjæbne beseglet; og rundt fra naar
der farlige tidender: Luther; tyrkerne, som siger ind
i Ungarn; pesten; saa endelig slaget ved Pavia, hvor
Frans I fangedes, og keiseren blev eneherre. Men da
tænker man atter paa Machiavelli: Han kunde maa-
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
