Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ske reise en hær! Og han er paany rede: Først
blusser hans gamle idé om nationalmilits op; den faar
motbør. Saa falder hans øine paa kondottieren Giovanni
de Medici som Italiens befrier. Og da ogsaa den
utvei stænges, dukker planen op i ham om byen
Fi-renze’s befæstelse. Og da ogsaa den plan smuldrer
paa grund av de styrendes smaalige vindingssyke,
gir han likefuldt ikke tapt. Der var i ham det
udødelige stof, som bestandig haabet paa nye midler og
paa bedre tider; hvis ikke, maatte han jo forøvrig
være gaat ganske over til et liv i svir, dit hans
for-maaende venner som Fr. Vettori ønsket ham og
indbød ham. Atter og atter gror haabet i veiret fra
de nne herlige muld. Men det nye, han møtte, var
hvergang blot nye nederdrægtigheter, ny
uduelig-het, ny viljeløshet. Og hans rastløse offertrang
preller av snart mot den nøkterne Guicciardini, snart mot
vivøren og kunstnernaturen Vettori, to motsætninger,
som enes i det intet at ville vaage.
Machiavelli s vilje er ustanselig paa vandring fremad.
Og det geni, det moralske nemlig, deler han med
færre genier i verden. Han gik tilsidst det
vanskeligste punkt i moralens kunst uforfærdet op under øinene:
motsætningen mellem offentlig og privat moral. Han
slog den fast som faktum, og det slik at ingen
statsmand siden egentlig er kommet vel fra det ved at
negte den. Han arbeidet paa grundlag av det
faktum, idet han lærte at i statslivet var det maalet,
som adlet midlerne, naar éns land var stedt i
havsnød. Men det vil jo med andre ord bl. a. si, at
personlighet og politisk program indgaar en uløselig
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
