Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs Saga. 385
Hueu pna Hovedet og Krumstcwen i Haand, fortyndte Vonderne
Troens Ord, opregnede mange af Guds Undervcrrler og stuttede
sin Tale meget deilig. Derpaa tog Thord Isterbcelg Ordet og
sagde: ja, han har nok af Munden, den Eenhjorning hist, med
Stav i Hcende og Vceder-Hornet i Pcmden; men eftersom I
Stalbrodre fortceller, at eders Gud gior saa mcmge Viduudere,
saa beed ham nu om, at han lader det blive smukt Solslinsveir
i Morgen Formiddag! Saa vil vi modes her igien og giore
Sagen af paa en Maade, thi kan vi ilke forliges, saa kan vi
flanes, men lad os nu imidlertid gaae hjem hver til sit!
I Kong Olavs Folge var der, iblcmdt Andre, en Mand fra
Fjordene, som de for hans Styrkes Skyld kaldte Kolbeen Kcempe,
han gik immer med et Slngsvcerd ved Siden og med en stor
Kiolve, eller som man kalder det, en Klodunser, i Hacmdeu, ham
befoel Kongen at staae sig ncest, Dagen efter, og for Resten gav
han sine Folk den Ordre, at om Natten stulde Nogle af dem
gaae ued og bore Hul i alle Vendernes Skibe, medens Andre
tog og forte deres Heste af Veien.
Hele Natten holdt nu Kongeu Von og bad Gud om , af
Naade og Mistundhed at staffe Raad for Urnat»! Da Guds
tjeneste» var ude, og det lakkede ad Dag, gik Kongen til Thing-
Stceden, hvor Nogle af Vonderne alt havde indfuudet sig, og
svart faae man en heel stor Skare komme stcebende med en svcer
Billedstotte i Menncstc-Lignelse, glimrende af Solv og Gult».
Flur floi alle Vouderne op, som var paa Thinget, og neiede for
det Fuglestrcrmsel, som derpaa blev sat midt paa Thing-Stcrden,
san Vonderne sad paa den ene Side og Kongen med sine Mcend
paa den anden.
Dal-Gndbrcmd stod da op og sagde: nu Konge! hvor er nu
din Gud henne? Itle scmdt, nu hceuger han slemt med Ncesen,
thi, seer jeg ille feil, dn er hverken du eller Eenhjorningen, som
I kulder Visiop, ncer saa rast i Dag som i Gaar, og see, det
er fordi nu er vores almcegtige Gud tommen frem og stirrer paa
Jer med stue hvasse Oine. Seer jeg ikke grcmdgiveligt, hvordan
I ryster og tor knap staae Oinene op! Altsaa (dermed stuttede
Gudbrcmd) lad uu jeres Selvklogstab fare og troer paa vor
Gud, som har Eders Lylke og Liv i sin Haand!
Kongen hviskede imidlertid til Kolbeen Kcempe: dersom det
trceffer stg uuder min Tnle, at Vonderne vender Ryggen til deres
Snorre Ttnrlessn. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
