Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Norges Kongc-Krenike.
Afgud, da slaa af alle Livsens Krcefter til ham med Klodun
seren! Derpaa reiste han sig, tog Ordet og sagde: Meget har vi
i denne gode Morgenstund maatte hore af dig, Gudbrcmd! og
meget tyk og lystig gior du dig over det, at du seer ikke uoget
til vores Gud, men vi tor alligevel haabe, Han er ikke langt
borte! Du bilder dig rigtignok md, vi stulde rcrddes for din
Gud, som er baade blind og dov, kan ikke hjelpe sig selv, end
sige Andre, ja kan ikke komme af Steden, uden at man stal bcere
ham; men jeg haaber, han faner snart en lille Ulykke; thi, see
hist i Oster-Lide! pas kun paa, nu kommer vor Gud med det
store Lys!
Solen stod nu op, alle Vonderne vendte sig mod den, og i
samme heldige Oieblik dunsede Kolbeen deres Afgud saa, at han
gil reent i Stykker, og det vceltebe ud af ham med Ogler og
Orme, og Rotter forn Katte. Vonderne blev saa betuttede, at de
foer afsted, hver sine Veie, men saasnart Skibene kom ud i
Våndet, lob de fulde og stod paa Grund, og Ogene var ingen
steds at hitte, og desaarsag fandt Vonderne sig i at vende til
bage til Thing-Stcrden, da Kongen lod dem kalde og sige, han
havde endnu noget at tale med dem.
Der nu alt var igien kommet i Orden, stod Kongen op,
tnlede og sagde: hvad den Tummel og det Reud, I begyndte
med, stulde til, det maae I selv vide; men det veed jeg nok, at
nu kan I see, hvad eders Gud duede til, og hvad det er for
smukke Skabuinger, I her har fedet og behcrngt med Guld og
Solv, og det veed jeg ydermere, nt uslere endnu ere de, forn
troer paa stigt og vil ilte lade det Daarstab fare! See, der ligger
eders Guld og Mdelstene smidt omkring paa Marken, tager de
Smykker, bcerer dem hjem til eders Kvinder, og hcrnger dem dog
aldrig meer paa Stok og Steen!
For Resten, saa hvad vores Mellemvcrrende cmgaaer, da
Eet af To: enten cmtnger I nu Christendommen, eller vi holder
Slag endnu i denne Dag og lader seire hvem det er bestikket af
den Gud, vi tilbede!
Da stod Dctt-Gudbrcmd op og sagde: vistnok er det en stor
Skade for os, at vor Gud tom saa galt afsted, men aldenstund
vi dog seer, at han knnde ilke hjelpe os, saa vil vi nu herefter
troe paa den Gud, du troer paa!
Alle Mand cmtog derpaa Christendommen, Bistoppen dobte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
