Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs Saga. 393
da han var reisefcerdig, fulgte Erling ham ud med gode Gaver
og tog eu meget kicerlig Afsted med ham.
Asbjorn hnvde god Vind og kom endnu samme Aften til
Karmesuud, hvor han ogsaa blev liggende ved Augvaldsnces om
Natten; men Thore Sel, som allerede havde snuset op, at As
bjorn gik med fuld Ladning, lod strår sanke Folk, saa endnu for
Dag havde han tredstndstyve Mand paa Benene, og med dem
besogte han Asbjorn lige i Morgengryet. Asbjorn var imidlertid
allerede i Klcrderne og hilste paa Thore, da han kom om Bord,
men han spurgte strår, hvad Skibet var ladet med. Med Korn
og Malt, sagde Asbjorn. Naa da, sagde Thore, ja, det er Er
lings gamle Vane: at agte for Mundsveir alt hvad Kongen
siger; hnn bliver da aldrig lied ad at staae Kongen i Ncese, og
forstrcelkeligt er det, at Kongen immer seer igiennem Fingre
med ham.
Saaledes gik det enstund, som Kcrp i Hjul, og da det en
delig scigtnedes, fik dog Asbjorn knap indvendt, at Kornet var
kiobt af Erlings Trcelle, forend Thore brcillede op igien og sagde,
at han blceste Erling et Stykke med nlle hans Kroglove, og,
sagde han saa til Asbjorn, nu i Land med jer paa Timen, eller
vi smider jer overbord paa jer Hals, thi her maae vi have Rum
at rore os, mens vi losser.
Asbjorn, som saae, han var itle mcmdstcerk nok til at byde
Brodden, bekvemmede sig ogsaa til at gaae i Land, mens Thore
lod Slibet udlosse til den stdfte Kierne, men dn saa det var
steet, og Thore spankede langs nd Skibet, saae han paa Seilet
og sagde: det er et forbandet pcent Seil, de Hctteiunger har!
Aci, tcig os vort gamle Sludeseil og fly dem, det lan de prcegtig
hjelpe sig med, nu da de seiler med tomt Skib og Baglast! Det
stete ogsaa, Asbjorn maatte noies med det gamle Seil og reise
hjem med en lang Ncese, og af den Reise gik der meget Ry.
Det lakkede alt imod Vinteren, da Asbjorn kom hjem, men
det havde heller ingen Hast, thi med de scedvcmlige Vintergilder
var for i Aar al Uleiligheden hnm belaget; og dn han om
Julen, tilligemed stu Moder og saa Mange som de vilde, blev
buden over til Thore Hunds, havde han heller ingen. Lyst til den
Neise, men blev siddende hjemme. Det cmsaae imidlertid Thore
for en stor Uartighed og hcevnede sig med Gloser og Glufser,
idet hau sagde: ja, Wre den som Wre bor, og Asbjorn veed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
