Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Norges Kongc-Kronitc.
tilgcwns at giore Forstiel paa sine gode Venner, aldenstund han
i Sommer tog sig al den Uleilighed paa, bare for at besoge sin
kicere Morbroder nede paa ledderen, men vil nn ille umage sig
til nceste Gaard for at besoge mig ! Eller ogsaa, kcmstee bilder
han sig ind, at Thore Sel er allevegne uuder O! Saavel disse
Ord, som flere andre af samme Tonde kom Asbjorn for Oren,
og hvad han ikke for havde angret paa den Reise, det gjorde
han tidobbelt nu, da han mcerkede, den var ham til Spee og Spot.
Asbjorn blev nu siddende hjemme bestandig og tog ingen
steds hen, hvor man bod ham; men saa efter Kyndelmisse lod
han et tyvescedigt Lcmgstib, han havde, tåge ud af Aarehuset og
talle til. Han lod ogsaa gaae Bud omlriug til gode Venner
om Folk, og da han havde faaet omtrent halvfemsindstyve vel
bevcebnede Mcend sanket, gik han under Seil, saasnart hau fik
Bor, og satte Kaasen sonderefter; men det gik kun langsomt, thi
Vinden vilde ikke foie dem. Omsider kom de dog Stat forbi og
holdt sig nu immer saa meget som muligt til rum So; thi ellers
veed man ille noget om dem, forend da de Torsdagen efter
Paaske ad Aften landede ved Karmen, at sige ved den ode Kyst;
thi hvorvel den samme O er paa de fleste Steder kun smal i
Forhold til Lcengden, ligger der dog paa Havsiden meget Land
ode, da derimod Sundsiden er vel bebygget.
Saasnart nu Skibet var forteiet og Tjceldiugerue staaet op,
forlod Asbjorn sit Folge med de Ord: bie I kun nu her, mens
jeg gaaer op paa Oen og seer Leiligheden an, thi vi stulde dog
engang sporge noget Nyt. Han gik nu tvers over Oen, og da
han kom paa en Hoide, hvorfra han kunde see ned til Gaarden
paa Augvaldsnces og over Kcirmesund, blev han til sin store
Foruudring en scerdcles Fcerdsel våer overalt baade paa Land og
paa. So og immer ad Gaarden til pna Augvaldsnces. Han gik
da uu ogsaa derhen som han var, temmelig tvetydig klcedt, med
et stort Hattestag over Hovedet, en Tyve i Haanden og Svcerd
under Kappen; og der han da tom ind i Stegerset, kunde han
strår hore paa Tjenestefolkenes Snak, at Kongen var kommen,
og at nu fad han ved Bordet. Derpaa stilede han da efter
Stuen og gik ind i Fremmerset, hvor Ingen cendsede efter ham,
thi deels gik der bestandig Folk baade ud og ind, og deels var
det i Skumringen. Stuedoren stod naben, Thore Sel stod pna
Gulvet lige for Hoiscedet, og da Asbjorn ved det Syn spidsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
