Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
Hellig-Olavs Saga.
Oren, horte han, at Foll spurgte Thore ud om Tildragelsen med
Asbjorn, og horte ogsaa Thore remse derom en lang Fortcelling
op, men som efter hans Mening vnr vitterlig forfalsket. Endelig
horte han En sporge: men hvordan var Asbjorn til Mode, den
gang I lossede Skibet? Det var, som det var, sagde Thore, dog
holdt han nogenlunde Orene stive, mens vi lossede Skibet; men
da vi saa tog Seilet fra ham, saa grced han.
Der Asbjorn Horte det Ord, da rev han sit Svcerd fra
Siden, svang det hoit og hardt, floi ind i Stuen og gav Thore
Stam pna hans Nakke, saa Hovedet faldt ned paa Bordet for
Kongens Ansigt, og Kroppen paa hans Fodder, medens Dugen
svommede i Blod baade oppe og nede.
Tag ham fat og for ham ud ! sagde Kongen, og som sagt,
saa gjort, Asbjorn blev strår grebet og fort ud af Stuen, Dcet
tetoiet med samt Thores Liig blev ogsaa strår tåget bort og
Blodet vasket op. Smcrkvred vnr Kongen, men veiede dog som
scedvcmlig godt sine Ord.
Nu stod Skjalg Erlingson op, stcedtes frem for Kongen og
sagde: End som oftere, mener jeg, at hvor Kongen er, der er
for Våande Bod i Vente, og nu byder jeg Mcmde-Vod, kun for
at min Frcrnde maa beholde Liv og Lemmer, thi for Resten vcere
han og Sagen i Eders Haand !
Synes du da ikke, Skjalg, sagde Kongen, at det er en
halslos Gjerning, nåar en Mand bryder Paaste-Freden og be
driver Mord i Kongens Gaard, for ilke at tale om, hvad du og
din Fader vel synes er Smactting, nåar han oveniliobet bruger
miue Fodder til Huggeblol?
Ja, svarede Skjalg, Misgierning er, hvad Eder mishager;
men ellers vilde jeg sige: der stete just eu god Gieruing. Imid
lertid, siden Kongen tager stg hans Trcels Sag saa ncer og
sinder, at der ved hans Fald er steet en stor Ulykke, saa tor jeg,
som tjener i Kongens Gaard, ogsaa vente, at I vil giore noget
for min Skyld, og det vilde vist Mange finde meget rimeligt.
Nei Skjalg, sagde Kongen, man kan ogsaa kiobe Guld for
dyrt, saa selv for dm Skyld bryder jeg ikke Lcmds-Loven og ned
lcegger Sepieret!
Skjalg vendte sig nu uden videre og gik ud af Stuen,
fulgt saavel af de tolv Mcend, han havde fort med til Kongens
Gaard, som af mange Andre, og ved Udgcmgen sagde han til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
