Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
forfte Gang ofttraadte, til hans Dod i 1824 gennemvandrede han
van sin Fod sit Lands forskjellige Egne med et Livsbud fra Gud, og
noesten overalt, hvor han drog frem over den aandelig fortsrrede
Jordbund, gronnedes Markerne i hans Spor. Modstandere reiste sig
i Hobetal. Han bespottedes, bagtaltes, forfulgtes, lagdes i Lcenker,
kastedes i Fcengsel,- men hans taalmodige Lidelse satte Martyriets
Segl paa hans Vidnesbyrd, og Tusinder vaktes til Liv i Gnd. Og
i hans Fodspor traadte en Skare af modige Bekjendere, som ved ham
var vakte af Syndessvnen og nn bragte Vcegterraabet videre. Det
var en Foraarsmorgen for vor Kirke.
Det stal dog ogsaa med Taknemmelighed erkjendes, at der snart
fra vort nye Universitet (oprettet 1811) efterhaanden udgik Mcend,
som havde faaet sin Uddannelse under troende Lcerere (Professorerne
Hersleb og Stenersen) og derfor ogsaa var istand til at stolte dette
Lægfolkets Vcekkerarbeide og levere sit vigtige Bidrag til det nyvcckte
Livs Ncering og forstandige Ledelse.
Hermed var der ved Guds Naade skabt et nyt Liv blandt vort
Kirkefolk, og Livet er jo den vigtigste og absolut nodvendige Betin
gelse sor alt kristeligt Arbeide, og ikke mindst for Missionsarbeidet.
Imidlertid viste det sig ogsaa her, at der nok kan vcere Liv, uden at
dette strax giver sig Udslag i nogen Missionsvirksomhed. Hertil kra
ves ofte soeregne Foranledninger, en Paavirtning udenfra. En saadan
kom igjennem Brodremenigheden. Vistnok havde Hauge selv et
aabent Oie for Kirkens Missionspligt og Missionens Velsignelse, som
vi kan se af hans Kirkehistorie (Se navnlig S. 244). Men dels var
han ganske optagen med sit Arbeide herhjemme, dels var Tilstanden
her fremdeles saadan (navnlig ogsaa i rent okonomist Henseende yderst
elendig), at der skulde stort Mod til at begynde en Missionsvirksomhed
udenfor Landets Gramdser. Endelig var han neppe kommen i saa
megen Berorelse med missionsinteressered? Kredse, at Missionstanken
tilstrækkelig leoende var lagt ham paa Hjerte. Her var det, at Momo
af Brodremenighedens Aandsretning traadte til og ledede det nyvakte
Liv ind paa Missionstankens Baner. Navnlig stede dette fra Tyve
aarene af bande i Tale og Skrift. Saaledes begyndte den af Brodre
menigheden paavirkede Thronderbiskop Bugge fra 1821 af at udgive
sine „Efterretninger om Evangeliets Fremgang i alle Jordens Dele"
(gik ind allerede 1822), og fra 1827 af udgav Brodremenighedens
Prest Holm i Kristiania „Norsk Missionsblad", der vedblev at
arbeide for Hedningemissionens indtil det i 1850 gik over til
at blive et Blad for Israelsmissionen, idet Det norske Missionsselskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
