Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
samtidig sik sit Blad i „Norsk Missionstidende", hvis Udgivelse
(fra 1845 af) for var besorget af Pastor A. Hauge som et rent
Privat Foretagende, fra Trondhjem af. Muligens har ogsaa Stif
telsen af det danske (1821) og fvenske (1835) Missionsselstab virket
ansporende paa Brodrene i Norge.
Paa østlandet bidrog desuden en Student ’I. Cappelens der
havde opholdt sig en Tid ved Missionsffolen i Basel, adskilligt til at
vcekke Interesse for Missionssagen.
Ved disse og ’lignende Paavirkninger sik det norske Kristenfolk
efterhaanden mere Kjendskab til Missionen og ansporedes til at virke
for den. At dette snart begyndte at afscette sin Frugt i et praktisk
Missionsarbejde, ser vi blandt andet deraf, at man i Stavanger
allerede i 1826 dannede en Missionsforening, den forfte i Norge.
Imidlertid havde denne Paavirkning af Brodremenigheden ikke blot
en fremmende, men ogsaa en hemmende Indflydelse paa Missions
sandsen i de Haugianske Kredse af Lcegfolket/ thi der var ikke saa
liden Spcending mellem disse og de af Brodremenigheden paavirkede.
De forste saa med en vis Mistanke paa de sidste som Ne fuldt
rettroende, og denne Mistanke gik ogsaa- over paa den Missions
forening, som i dem havde sine varmeste Talsmcend. Dette laa saa
meget noermere, som de smaa Bidrag, der allerede indsamledes til
Missionen hist og her, nok mestendels gik til Brodremenighedens
Mission (en Del vel ogsaa til Leipzigerselstabet). Endelig rorte der
sig vistnok ogsaa Missionstanker hos adskillige, som hverken kunde slutte
sig til Haugianerne eller til de af Brodremenigheden paavirkede cdse.
Der var altsaa tre forskjellige Elementer, som det gjaldt at
forsone og samle til forenet Arbeide, om Missionsgjerningen skulde
faa nogen rigtig Fremgang blandt vort Kristenfolk,
Saaledes stod Sagen til op imod 1840. .. udbredtes vistnok
nogen Missionstundskab og stiftedes Foreninger her og der, men uden
nogen rigtig Plan og uden noget ordnet Samarbeide.
En Forandring heri indtraadte forst, da den i Barmen til
Missioncer uddannede Nordmand Knudsen i 1829—40 aflagde et
Befog i Hjemlandet og opmuntrede Missionsvennerne her til at op
rette eget Missionsselskab og egen Missionsskole. Denne
Tanke slog an, og der dannede sig fra nu af temmelig hurtigt den
ene Missionsforening efter den anden, ja saa hurtigt, at Antallet af
dem i Lovet af et Aar steg fra ca. 20 til over 60, Det var aaben
bart, at denne nye Tanke om en selvstcendig norsk Mission en
Tanke/man ikke for havde vovet at tcenke slog ned som en tren
dende Funke i Kristenfolkets Hjerter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
