Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie - Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
I Begyndelsen var Folket tildels bange for at slutte sig til os
allerede af den Grund, at di havde „en anden Tro" end deres
Dronning og fornemste Stormand, der jo var Independenter lattsaa
Reformerte). De troede, at en saadan Tilslutning til os muligens
ikke var Hendes Majestæt til Behag, siden hun ikke selv tilhorte vort
Samfund. Slavist som Folket er, var jo dette naturligt nok, og,
ildesindede Stormand gjorde sit til at forsge denne deres Frygt.
Navnlig var dette Tilfceldet, indtil vi sik egen Kirke i Hoved
staden: thi det hed da, at vi jo ikke havde faaet Lov til at have
vor Tilbedelse „for Dronningens Oine", men blot saadan i M
Hemmelighed ude vaa Landet! Saavel dette som den Omstændig
hed, at Menighedslemmerne fra vor Betsileomission i lange Tider
maatte opholde sig i Hovedstaden i „Rigets Anliggender" („Pligt
arbeide", Leirsamlinger o. s. v.) gjorde det absolut’ nødvendigt for
os at faa Kirke og Skole i Hovedstaden. RegjertngenZ Tilladelse til
at bygge Kirke sik vi i 1872 og i 1875 («’/«) bleo Kirken indviet.
Hermed var en væsentlig Hindring for vort Missionsarbeide i Land
distrikterne ryddet afveien, og vor Birken i Landet ogsaa i Folkets
Oine godkjendt nf Regjeringen.
Da vi fandt Folket overfladisk og hykkelsk, var vi, iscer i Be
gyndelsen, overmande forsigtige med at optage nogen i Menigheden,
og det gik derfor nok saa smaat med Tilversten i Antal. Den fsrste
Daabshandling foregik vaa Betafo den 11te April 1869. Ved Dron
ningens Besvg paa vor Missionsmark i Oktober 1873 var vore
Menighedslemmer kun ,288, og Skolebornene 704. Men senere gik
det jo hurtigere, alt som vi blev bedre kjendt med Forholdene og
Folket og vandt deres Fortrolighed. Et mcegtigt Stod fremad sik
vor SkolegjernwH/ved Gjennemfvrelsen af den af Regjeringen i
1880 givne Lov, at alle Born i Alderen fra 8 til 16 Aar skulde
vcere skolepligtige i den Forstand, at de i denne Tid skulde tilegne sig
et vist Lavmaal af Kundskaber i Lcesning, Skrivning, Regning og
Geografi. De skulde selv vcelge sin Skole, uden Hensyn ril Kirke
samfund, men de kunde ikke flytte over fra den ene Skole til den
anden, for de havde tilegnet sig dette Lavmaal, hvilket sidste skulde
kontrolleres af Examinatorer, som Regjeringen vilde udsende. Denne
Lov sik imidlertid „sove" til i 1882, da Regjeringen udncevnte en
Skoleminister og udsendte Folk til at indskrive Born i Skolerne i de
forskjellige Distrikter. Den spurgte da os, om vi havde en paalidelig
Mand af vore egne indfodte, som kunde vcere med i denne Forret
ning. Vi var saa heldige at have en saadan i Salomon, Elev fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
