Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie - Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vort theologiske Seminarium. Ved denne Mands Übestikkelighed blev
denne Skolendskrioning ndfort meget bedre i vore Distrikter i Betsi
leo end noget andet Sted. Paa mange andre Steder tog man
gierne Stikpenge af Forældrene der betragtede Skolen med Red
sel som en formentlig Gjennemgang til Militærtjenesten
og Vornene fik sidde hjemme. Dertil kom, at vi navnlig i Nord
betsileo var de eneste, som havde Skole og Lerere at byde, hvorfor
lesniterne her havde vanskeligt for at gaa os i Veien, skjont de
forssgte derpaa. Der blev saaledes indskrevet i vore Skoler over
37,000 Elever, af hvilke omtrent 30,000 virkelig indfandt sig i Sko
len. Dette Tal har lcenge holdt sig nogenlunde jevnt, idet vist
nok en hel Del Elever efterhaanden er ndskrevne af Skolerne, men
nye er intraadte i deres Sted. Men i Lovet af 1898 steg det til
ca. 40,000. Nu er det atter snnket til ca. 25,000.
Selvfolgelig har vi kun paa den Benngelfe modtaget disse Ele
ver, at vi ved Siden af disse verdslige Fag, som Regjeringen krce
vede, fik Anledning til at meddele dem den Kristendomskundskab,
vi formanede, for at sette dem istand til at velge, om de vilde blive
Kristne. Dette havde Hovaregjeringen intet imod, kun at den med
Nette betragtede denne Gren af Undervisningen son: sig nvedkom
mende.
Siden Landets Erobring af Franskmandene er alle Skoler for
saavidr „religionslose" i Navnet, som Regjeringen kun har taget
Hensyn til det Arbeide, de udforer i de verdslige Fag (Losning,
Skrivning, Regning, Fransk 0.5.v.) og krevet en meget betydelig Del
af Tiden (hele’den af Regjeringen fastsatte Skoletid) anvendt hertil.
Men indtil fornylig har dog. vore Missionerer faaet Anledning til
ogsaa at drive Religionsnndirvisning i den fornodne Udstrækning.
Uden dette vilde vi jo maattet opgive Skolerne.
Desverre ser det nn ud til, at vore Skoler trues med Ruin.
Den nye Generalguvenor (Socialisten Agagneur) har imod Slutningen
af 1906 givet en Lov, som forbyder os at holde Skole i vore Kir
ker og ogsaa ellers trnffet Bestemmelser, som i hoi Grad vanskelig
gør vort Skolearbeide. Vi haaber dog endnu at faa redde en Del
af det. Under alle Omstædigheder faar vi beholde vore Sondags
sko ler, nf hvilke vi har mindst 500.
Mange Tusinde nf disse Born er under denne Undervisning
blevne faaledes dragne af Evangeliets Magt, at de har begjæret og
modtaget Daab, og ofte er Foreldre og Slægtninge igjen ved dem
dragne til Menigheden. Det skyldes vistnok ikke mindst den Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
