Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Broer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Broer. »
er ganske simple; de hviler, naar det er en Elv, som skal pas-
seres, enten paa Brokar af Sten eller af Træ, naar man har
fast Dalbund, gjerne blot paa Bukker af Træ, der undertiden ved
høiere Broer faar rigelig Afstraevning Fig. 192 viser en saadan
ganske simpel, men høi og dristig Træbro paa Pacifik-Banen.
Jkke sjelden anvendes imidlertid ogsaa Træ for Broer med
større Spændvidderz Uuderbygningen bliver da mere indviklet,
idet Afstrævningen bliver en Slags Hvælvkonstruktion, der hyp-
pigst slutter sig til Brokar af Sten.
Stenbroer med Hvælv af ofte ganske betydelige Spændinger
byggede-3 allerede af de gamle Romere, og der er endnu til. vore
Dage opbevaret enten fuldstændig eller i al Fald i Ruiner flere
af disse rent kjæmpemæssige Brobygninger, der har Buer paa
ligetil 150 Fod. De bestaar som alle slige af murede Pillarer
af Sten, hvorimellem er slaaet buede Hvælvmure Hvor Høiden
er stor, nøier man sig ofte ikke med blot et Hvælv, men har 2
eller flere Pillarreekker med Hvælv over hverandre Jndtil dette
Aarhundrede anvendtes denne Konstruktion ved de større Brobyg-
ninger, og ogsaa siden er der bygget Kjermpeverker af samme
Slags, der især udmærker sig ved sin Længde og Høide Cn af
de aller længste er Jernbanebroen mellem Venedig og Fast:
landet, der løber henover Lagunerne i en Længde af over 12000
Fod oghviler paa 222 Buer. London-Broen og Waterloo-
Brer, der fører over Themsen i London, er af samme Kon-
struktion med respektive 148 og 116 Fods Spænd; det største Spænd,
nemlig 194 Fod, har maaske Brer ved Chester i England.
Hvad der ved Sten- og de senere Jernbroer ofte volder de
største Vanskeligheder er Fundamenteringen, der paa Grund af
den store Tyngde maa være særdeles solid. Man bliver, hvor
den øvre Bund er løs eller blød, nødt til at gaa gjennem denne
ned til den faste Undergrund. Før gjorde man dette ofte ved
at ramme Pcele ned og siden bygge herpaa, eller man byggede
sig ned med en vandtcet Dæmning, skaffede Vandet og den bløde
Jord indvendig bort og murede saa fra den faste Bund. Nu
opsøres gjerne fra Bunden en Tømmerkasse, som tømmes for
det løse JJiateriale og syldes med store Stene indtil Vandfladen,
eller ogsaa skrues mægtige Jernrør ned gjennem den bløde Grund,
indtil de staar urokkelig fast. Disse Fundamenteringsarbeider
bliver naturligvis ofte baade særdeles vanskelige og kostbare, og
man foretrækker da at benytte meget store Spænd, men i saa Til-
fælde forslaar ikke længer Træ eller Sten; man maa da benytte Jern.
Jernbroer. Jern er et Materiale, der besidder en stor
Modstandsevne saavel mod Tryk som Strækning, hvorfor det i
høi Grad egner sig til Brobygning Det blev derfor ogsaa
allerede i 1779 anvendt i England. Man brugte først Støbejern,
men gik senere over til Smedejern og endog Staal, da disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
