Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Skydevaaben og Torpedoer - 2. Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Skydevaaben jog Torpedoer·
alle andre Omraader har vist den raskeste Udvikling Flintlaa-
sene led af den Mangel, at Antcendelsen i’ høi Grad beroede af
Veiret. Man kjendte nu til, at visse Knaldsatser exploderede
med stærk Varmeudvikling, naar de udsattes for Stød Man
fremstillede da et saakaldet Slagkrudt, og Geværet forsynedes
med den saakaldte Slag- eller Perknssionslaas (1800).
Smaa Kugler af Slagkrudt omgivne af Vox fæstedes til Hanen,
som slog imod en Piston med Fængkrudt til Ladningen. Imid-
lertid blev først længere Tid, efterat Josef Egg i England
1818 havde opfundet Tændhætten med siu Knaldsats, Perkus-
sionslaasen almindelig til Feltbrug
Rifler. Allerede i en meget fjern Tid havde man tildels
forsynet Geværløbene med Rifler, der dog oprindelig havde et -
andet Endemaal end nu. For at forøge de glatlobede Gevcerers
Skudsikkerhed formindskedes saa meget som mulig Spillerummet
mellem Kuglen og Løbet, og man søgte tilsidst at presse Kuglen
ned uden saadant Spillerum; dette kunde dog kun ske med ikke
lidet Besvcer, og man forsynede derfor Løbet med langsgaaende
Render for at lette dette. Omkring 1520 skal Kaspar Zollner i
Wien eller, efter andre, Niirnbergeren Kotter have fundet paa
at vride Riflerne spiralsormigt, hvorved Kuglerne fik en bestemt
Rotation Skjønt Riflerne skjød sikrere end de glatborede Ge-
værer, gjorde deres sene Ladning, at de kun for enkelte Regimen-
ters Vedkommende blev indført i Armeerne, indtil man i Frank-
rig fandt paa Forbedringer, der tillod en hurtigere Ladning
Til denne Ende gav Kaptein Delvigne 1828 Kammeret
en noget mindre Diameter end Kuglen og det øvrige Løb. Naar
Kuglen blev indsluppet, standsede den mod Kammerets Kanter
og bragtes derpaa ved nogle Slag med Ladestokken til at ud-
fylde Riflerne J Begyndelsen brugte han Rundkugler, siden
Spidsprojektiler. Først, efterat Thouvenin i 1848 havde op-
fundet Tapgeværet, fik imidlertid Systemer mere Udbredelse.
J Stedet for det mindre Kammer anbragte han midt i Kamme-
rets Bund en kegleformig Staaltap, hvorimod man drev Pro-
jektilet, og Tapgevceret indførtes snart overalt. Imidlertid var
Drivningen af Blyet ind i Riflerne ogsaa paa denne Maade be-
sværlig og tillige uens, saa ujevne Skudresultater fremdeles
blev Følgen
Men nu fandt Kaptein Minie 1849 paa at forme Kuglen
saa, at den ved Krudtets egen Kraft kom til at fylde Riflerne.
Han gav nemlig sin saakaldte Expansionskugle bagtil en
dyb, konisk Forsænkning, hvori han i Begyndelsen indsatte et
lidet »Drivspeil« af Jernblik, som paavirket af Krudtkraften
trængtes længer ind i Kuglens Aabning og derved pressede de
bløde Blyvaegge ind i Riflerne Senere udelodes Speilene, da
Virkningen blev den samme uden dem. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
