- Project Runeberg -  Store Opfindelser /
361

(1881) [MARC] Author: Oluf Aabel Corneliussen With: Louis Figuier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Skydevaaben og Torpedoer - 2. Haandskydevaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skydevaaben og Torpedoer« 861

Østerrigeren Lorentz og Englænderen Wilkinson opfandt
1852 samtidig de saakaldte Kompresfionskugler Ved paa
Projekiilets cylindriske Del at gjøre dybe Jndsnit opnaaedes, at
det kunde sammentrykkes (stukes) efter Længderetningen og der-
ved faa en Forogelse af Diameteren, hvorved Blyet kom til at
udfylde Riflerne. Ved de senere Forsøg·med smaa Kalibre fandt
man, at dette i tilstrækkelig Grad ogsaa kunde ske uden nogen
Udskjæring. For at ikke Projektilet med sin hele cylindriske
Flade skulde trænge ind i Riflerne, hvorved Friktionen vilde
blive for stor, og for at give Plads for Fedtsmurning, gaves
de dog grunde Render, ligesom de ogsaa ofte fik en Udhulning
i Bunden, hvorved de blev at betragte baade som Kompressions-
og Expansionskugler.

Efter Slaget ved Alma 1854, hvor de franske Skytteres
riflede Gevcerer frembragte en afgjørende morderisk Virkning,
indførtes Rifler overalt, og oprifledes enten de gamle glatborede
Vaaben eller udvexledes de med nye riflede.

De første riflede Løb beholdt de glatboredes Kaliber,18—19
mm. Spidsprojektilerne blev dog herved forholdsvis tunge og
kunde af Hensyn til Rekylen m. m. ikke gives tilstrækkelig Ud-
gangshastighed, saa at Kuglebanerne blev temmelig krumme.
For at faa længere Rækkeevne og større Træffesikkerhed formind-
skedes derfor snart Kalibret. Hos os ansattes dette i 1860 for
Kammerladningsgeværet til 11,75 mm., medens det for Mund-
ladningsgeværet i Sverige samtidig blev 12,17 mm., der ogsaa
fastsattes for Remingtongeværet 1867. Kaliberspørgsmaalet er
atter paa Bane og er i 1878 foreslaaet til 10,15 mm. for de
eventuelle nye Geværer. J Tydskland og Frankrige er Ka-
libret 11 mm. —

Bagladningsgevrrrerr For at lette Ladningens hur-
tige Udførelse gjenoptoges i Begyndelsen af dette Aarhundrede
Forng med Bagladning i Frankrige af Bøssemager Pauly i
Paris. Han konftruerede et Bagladningsgevær, hvortil hørte
en Patron, som foruden Kugle og Krudt tillige indeholdt en
Lindse med Tændsats, altsaa en saakaldet Enhedspatronz men
uagtet Gevceret prisbelonnedes, fik det ingen videre Udbredelse.
Jdeen optoges og udvikledes imidlertid senere af Sachseren
Nicolaus Dreyse, som havde arbeidet hos Pauly Efter
mange Aars Arbeide og Forsøg blev endelig i 1841 hans
Tændnaalsgevcer antaget i Preussen, og 18 Aar efter var
hele dette Lands Arme forsynet med dette Vaaben. Patronen
var af Papir, Kuglen befcestedes paa et Papspeil, i hvis ba-
gerste Plan var en Skive med Tændsats. Ved Skudlosningen
trængte en Tændnaal, hvoraf Gevoeret fik sit Navn, frem til
Satsen og afftedkom Ild.

Imidlertid havde i Kjøbenhavn Bossentager Lobnitz kon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 27 22:30:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free